Så ved man det fredag...

Jeg står og bager pandekager med den ene hånd, og drikker øl samt spiser chips med den anden. Lidt hygge fortjener vel selv jeg, selv om jeg virkelig er bagefter i skolen, og burde bruge min tid på E. coli og streptokker i stedet for at drikke bajer og tulle rundt i hyggesokker.

Børnene spørger du?

Jo de sidder og ser barbapapa på youtube, de hygger sig også, deres far er til fredagsbar.

God fredag folkens!

Lorte jul.

Ej det passer ikke, jeg kan godt lide jul. Jeg kan bare ikke lide jul i november, eller oktober for den sags skyld.
Men jeg er sgu lidt sur over, at man åbenbart ikke er berettiget til at holde 1.december, medmindre man har overskud til at planlægge det 100 år i forvejen. Det har jeg ikke haft i år.
I dag har jeg været i skole fra kl.8.00 til 14.00, kl.15 hentede jeg børn, derefter hjem og hente mad og mand, og så afsted til fællesspisning i vuggeren kl.16.30 (som var hyggeligt) og så hjem igen, læse, putte, madpakker, træt, træt og træt.
Planen var at jeg mellem 14.00 og 15.00 skulle indkøbe kalenderlys, ulandskalender og mistelten, som jeg synes, at jeg i det mindste ville have i mit upyntede hus 1. december.
Efter at have været i brugsen, bog&ide, 3 banker og 2 blomsterbutikker var det eneste jeg havde opstøvet en vissen mistelten, god fucking jul. Nåede aldrig at købe kalenderlyset, fordi jeg rendte rundt efter ulandskalenderen(som åbenbart er udsolgt i O-town) og misteltenen, så jeg måtte lige i føtex på vej hjem fra fællesspisning, og der tilsmilede lykken en træt mor til to, som åbenbart ikke kan finde ud af at købe ind til jul i ordentlig tid.
I føtex, på falderebet til første december, købte jeg en færdiglavet kalenderlys dekoration til halv pris. Jeg har selv bundet et rødt bånd om, og nu ligner det næsten, at den er hjemmelavet. Haha in your face december, du skal ikke tro, at jeg er for fin til at sige ja tak til resterne fra de riges bord(eller planlægnings julebord er det vel).

Og sådan ser jul for 42,50kr. ud(med mos og kanelstang, ingen smalle steder her):

Glædelig første december folkens! lige om lidt altså.

Noget om drenge #16 De gør mig så træt...

når de er syge. Eller især når de er syge, for de gør mig faktisk altid træt.






Heldigvis smelter mit hjerte og skyller trangen til at skille mig af med dem væk, når den store ser sin mor om morgenen og siger: "mor du er sød og vi er gode venner", eller den lille giver mig et snotkys med åben mund og tungen hængende ud. Whats not to like?
( ud over min ligblege tient, mørke rande, sløve blik og hvad jeg formoder er stress bumser (jeg plejer altså ikke at have så mange bumser, men det er hele tiden)).

Noget om drenge #15 De kan gøre dig rædselsslagne...

når de er væk.
I dag var min mand ude i haven med drengene. Jeg kiggede ud af vinduet og kunne pludselig kun se Ormen og Manden. Hmmm tænkte jeg og hørte en ringklokke i det fjerne. Jeg bankede på ruden og så spørgende på min mand, han mimede : Storebror kommer ind til dig. Hmmm tænkte jeg, og gik ud til døren og åbnede. Der var ingen søn og heller ingen søn i sigte da jeg gik ud ved vejen og kiggede, og heller ingen søn da jeg gik om i haven og kiggede.
Han var væk, min mand løb ned af vejen for at hente ham. Han ( min mand) var godt nok væk rigtig længe, synes jeg, men så så jeg et hoved komme løbende og tænkte pyha, han (drengen) er fundet og min mand løber, mens sønnikke kører på løbecykel. Som min mand kom tættere på, kunne jeg se, at han var alene, og at han havde et bange udtryk i ansigtet. Så brød jeg ud i tårer, fordi jeg blev meget bange. Drengen var væk. Min mand snuppede cyklen og tog afsted. Jeg smed Ormen i et tæppe og i ladcyklen og kom afsted. Hold kæft jeg var bange nu, og meget hysterisk.
Ringede til min mand, han havde fundet ham, på en stor vej der hedder Rugårdsvej, hvor bilerne kører stærkt.
Vi er stadig i chok. Men han er i god behold. Storebror havde sagt til min mand, at han bare ville ind til mor, i stedet havde han taget sin løbecykel og taget på eventyr. Ganske fredsommeligt i Storebrors verden, ikke særlig fredsommeligt i forældrenes.
Nu skal vi nok holde godt øje med ham fremover. Men kan ikke anbefale at lære det på denne måde, så hold godt øje med jeres unger derude (lyt til mig, jeg taler af erfaring), især de frygtløse og eventyrlystne hurtigtcyklende drenge, som er så højtelskede at bare tanken om, at han var væk, stadig kan få læben til at bævre.

Kender I det,

når man melder sig frivilligt til at tage med vuggestuen på tur, fordi der er sygdom blandt personalet, og institutionen ikke har råd til vikarer? Og kender I det, når pædagogen siger, at lige til turdag, har de faktisk vikar på? Og kender I det, når man alligevel får insisteret på, at det da slet ikke er et problem at bruge sin tirsdag på turdag, og alligevel ender med at tage på tur med vuggeren?
Nej vel, det kender I ikke? Det gjorde jeg heller ikke, før i går, hvor ovennævnte episode faktisk udspillede sig for mig. Og det var slet ikke min mening, jeg ville jo bare være lidt venlig, men venlighed, kombineret med massive trætheds tømmermænd, resulterer åbenbart i kongemor på tur med vugger.
Håber pædagogerne synes det var bare en lille hjælp, at have mig med, og ikke bare irriterende at have hende den insisterende mor på slæb.
Og forresten endte jeg trods trætheds tømmermænd med at have det vildt hyggeligt sammen med de der unger.
Vi var på Odense havn:

Noget om drenge #15 Torsdag <3

Det skal handle om store drenge.
Vi har boet midt i centrum i lidt over tre år, det sidste år tror jeg, at vi har benyttet os af byens kulturtilbud ca. 1 gang. Det på trods af at alt har været en spyt klat væk. Forståeligt vil nogen mene, eftersom vi har to børn under tre år.
Nu har vi boet i hus tre kilometer fra centrum i under en uge, og NU kan vi så finde ud af at komme afsted. Det giver ikke mening. Destinationen var torsdagslounge på brandts klæders rik, og det kan varmt anbefales. Øl, kunst, dj, sushi, livemusik og skøn ægtemand. Det var skønt at pleje sin voksenkærlighed, det skal man sgu huske, FOR FANDEN ( som Storebror ville have sagt).

Skrald.

Bare fordi vi er flyttet til et hus med dobbelt så meget plads, betyder det ikke, at vi skal lade være med at smide sådan ca. 10 tons crap på lossepladsen. Jeg ved ærlig talt ikke, hvor vi har haft alle disse ting, men svaret må være, at en rigtig samler ( mig) finder altid, altid pladsen til en ny skat. Men jeg har besluttet at nu må de skatte, som er på deres fjerde flytning, uden at blive brugt nogen af de steder de har boet, lade livet og finde ro på lossepladsen ( selvom det inderst inde gør ondt).
Og sådan ser det ud når man kører på lossepladsen uden at eje en bil.



Og nej vi smed selvfølgelig ikke scooteren ud, Storebror ville bare ikke tage afsted uden den.

Nu i hus!!!

Jeps vi er flyttet. Forholdsvis dårlig planlægning, eftersom jeg havde stor eksamen fredag. Vi pakkede alt lørdag og flyttede alt søndag, selvfølgelig ikke uden hjælp fra vores skønne venner og familie. Jeg er vist nogle for ivrig, kort sagt skal jeg lære at tage den med ro. Var sammen med min veninde på barselsbesøg hos vores fælles veninde i går. Veninde nummer 1 konkluderede hudløst ærligt, helt uden at ligge fingrer imellem, at jeg så MEGet mere træt ud end den nybagte mor. Eksamen + flytning i samme weekend= dårlig kombi.
MEN nu sidder vi i et hus med plads og masser af ro og skov lige rundt om hjørnet.
Med lidt vemod har jeg sagt farvel til lejlighed, gågade, larm og tagterasse. Det er mærkeligt.
P.S. Har jeg egentlig nogensinde sagt, at vi boede ved siden af et værtshus og havde røvballebas dunkende gennem soveværelsetsvæggen hver torsdag, fredag og lørdag. Lige den del af vores lejlighed kommer jeg nok ikke til at savne.

Ulykken er...

emmervæk at skulle til eksamen i morgen eftermiddag, og have planlagt flytning søndag. Vi må jo have været fuldstændigt skruptossede, da vi besluttede det.  Lige nu prøver jeg at koncentrere mig om eksamen, min mand knokler med at få huset parat til vi flytter. I korte træk skovlede han grus i 7 stive timer i går, legede med dykpumpe og skrald hele mandagen. I dag er det planen at han skal male. Det hele er en meget lang historie, som måske kommer på et andet tidspunkt. Men lyder det ikke som et dejligt sted vi flytter hen...? dykpumpe, skrald, grus og maling. Anyways nu eksamensforberedelse, senere børn, tonsvis af vasketøj, aftensmad, madpakker og sov og så forfra i morgen. Ses på den anden side!

POLKA!!!

Hej, jeg hedder Kongemor, jeg danser polka.
Og det er for fedt. Et tip fra mig til jer: GØR det!!! hvis du får mulighed for det.
I sidste uge var jeg til mit første polka arrangement. Det var en af de bedste oplevelser, som jeg længe har haft, og meget tiltrængt i denne hårde eksamenstid.
Ja, det lyder lidt nørdet, men det er da fuldstændig lige meget, når man griner, og griner, drikker en øl og griner lidt mere. Derudover svedte jeg helt vildt, men det var også lige meget, for det gjorde alle de andre også.
Så kort sagt: motion, smil og øl, what's not to like??? og så er der ikke danseregler, alle kan være med.
(zumba go home)
POLKA!!!! ses vi?
Hilsen hende med de ømme polkaben.

Med hilsen fra Klynkerup.

Jojo, det er der en by der hedder. Den ligger mellem Påvejmodhelvede og Mineøjnefaldersnarti. Det er altså ikke en særlig fed by skulle jeg hilse og sige. Man skal hele tiden læse, når man er her, også selvom man meget hellere vil være hjemme hos sine drenge.
Heldigvis nåede jeg da at morgenhygge lidt og spise boller inden jeg tog afsted.
Åhhh hvor jeg glæder mig til at få mine weekender tilbage for en stund, når denne eksamen er overstået.
Når man sidder her og glor i sine papirer, flyver der mange tanker rundt i hovedet, så som: mon Ormen stadig er pjevset over sin vaccination, er Storebror i ballade humør, gad vide om min mand kan overskue at lave aftensmad (eller den står på rugbrød når jeg kommer hjem), ihhh hvor jeg savner dem og ind imellem flyver der da også en faglig tanke rundt, så heldigvis kan jeg mærke, at jeg bliver en lille smule klogere af al dette terperi.
Peace out fra byen hvor folk sover over bøgerne og tyller cola i samme tempo, som de ville drikke øl på J-dag. Her er ingen der ser skævt til en diæt bestående af kaffe, vand og princerolle, gør du?

Noget om drenge #14 Kan altid se deres snit...

til at tage benene på nakken. Det gjorde Storebror i går, da han var med min mand ude og handle.
Ifølge min mand kiggede han sig over skulderen, smilede skælmsk og løb, desværre løb han direkte ud over en trappe, og lavede kolbøtte rullefald.
Manden fik næsten hjertestop, men det slog videre da han konstaterede, at der ikke var brækket ryg eller andet skidt. Godt det ikke var mig, der var tilskuer.
Nu har vi en søn med et blåt øje/kind og andre små skræmmer. Men som en mand i forretningen sagde til min mand, så var det vel meget heldigt at han (altså Storebror) havde cykelhjelm på.

Krise hjælp.

Bestående af kaffe og chokoladekiks. Og Spinning. Og Storebror der fortalte mig en meget lang godmorgen historie om skildpadestuen, og prinsessen i gymnastikrummet, som ikke var en rigtig prinsesse, mens han aede mig på kinden.
Lørdag og søndag har jeg været meget flittig, mange timer på læsesal begge dage, plus lidt ekstra om aftenen herhjemme. Det giver altid et lille boost at se flueben på læselisten.
Min mentale status er dog stadig den samme, pres, pres, pres, og så alligevel ikke helt. Da jeg er fuldt ud besluttet på at holde ved, så må det briste eller bære ved denne eksamen, og de næste ca. mange eksaminer jeg skal igennem, og hvis det ikke kan bære første gang, har jeg heldigvis flere forsøg.
Hvordan skal man forblive glad, når man er så presset??
Jo, det er noget jeg konstant arbejder på (og det er ret svært, hvis du spørger mig). En dag af gangen. I dag har jeg f. eks. startet dagen med havregrød med ungerne og efterfølgende en gang spinning, mens Manden afleverede dem. Spinningtiden kunne helt sikkert være brugt på at tegne tabeller og memorere huskeregler, men spinning gør mig nu engang glad, hvor åndsvagt det end må lyde.

Havregrødstiden og historietiden kunne på ingen måde være brugt bedre på at memorere noget som helst, andet end kys.

Noget om drenge #13 De kan være stride som få.

Sidste lørdag skulle jeg til fest. Mens jeg stod og lagde makeup og gjorde mig klar, kom min mand ind. Han kiggede på mig., og sagde: Hvorfor bruger du så lang tid på at sminke dig, lige så snart du får noget at drikke, ligner du alligevel en lallende tosse.
Så skar han et tosset ansigt og forlod rummet igen.

Krise.

Sandheden er den, at jeg burde læse til eksamen. Sandhed nr. 2 er den, at jeg er presset, og ikke kan overskue det.
Jeg går rundt i en krise, hvor jeg mest af alt har lyst til at blive hjemme, drikke kaffe, sy børnetøj og nusse rollinger. Jeg føler mig ekstremt presset i skolen, og kan slet ikke finde ind i en læserytme. Den anden dag overvejede jeg for første gang, siden jeg startede på studiet, om det er det her, som skal gøre mig glad resten af livet, ville jeg blive gladere af at f.eks. være hjemmegående, eller måske bare tage en mindre krævende uddannelse. Jeg har talt med min mand om det, talt sådan ordenligt. Jeg har fundet frem til at jeg skal blive ved med at læse, fordi dette er min vej.
Jeg har prøvet alle mulige forskellige jobs, og de er alle blevet lidt for ensformige. Det er ikke fordi, at jeg synes, at det er ligegyldige job eller dårlige job, og jeg ønsker bestemt ikke at træde nogen over tæerne, det er bare ikke for mig.
Jeg har aldrig kedet mig på mit studie. Min mand sagde, at Johannes Møllehave har sagt, at man skal lære at elske gentagelsen, ellers bliver man aldrig lykkelig. Det vil jeg øve mig i at gøre, fordi i det job jeg ender ud i, kommer der helt sikkert også til at være gentagelser.
I bund og grund er det skrup forkælet, at jeg får lov at læse lige præcis det studie jeg ønsker mig højest, og så brokker mig, når jeg møder modstand. Jeg mener, det er jo langt fra alle steder i verdenen man får frit valg på uddannelses hylderne. Jeg bider tænderne sammen og holder ved, fordi jeg tror på, at det er det rigtige for mig. Også selvom det trykker for brystet i disse dage.

Det kunne være...

at jeg skulle ændre blogtitlen til : 'Kongemors skatkammer', 'Fra skrot til slot', 'For en flad femmer' eller 'For enden af regnbuen'. Jeg tænker bare, med alle de sparetips jeg kaster om mig i disse dage, ville det da være oplagt.
P.s.
Hos min frisør får man 15% i rabat, når man er på SU, og jaha jeg er blevet klippet.
Og man kan godt vende underbukser.

Gaver på SU.

Her i huset er "de voksne" studerende på SU. Det vil sige, at vi ikke har bil, vi ikke rigtig kan tage på ferie, at vi hele tiden skal spare og at jeg ikke får nye vinterstøvler i år (heller).  Heldigvis får vi stadig god mad og søvn og kys og rene underbukser, og jeg vil egentlig ikke sige, at mine unger går for lud og koldt vand, endnu, selvom de begge ligner jeg ved ikke hvad for tiden, med plysset "lusesikret" hår og løbende snotnæser.
Nå tilbage til det med pengene. Vi har ikke rigtig nogen.
For lidt tid siden blev ormen 1 år, og vi ville gerne give ham et legekøkken, da vi ikke har et i huset, og fordi det er noget begge drengene kan få glæde af. Ved I hvad sådan et koster?... nej.. okay, det koster et sted mellem 500 og 1000kr. (selvfølgelig er det billigere gennem den blå avis). Så mange penge giver jeg ikke for en gave til en et årig, der ikke engang kan sige mor. Derfor blev jeg glad, da jeg så en DIY til et legekøkken, og jeg ville ønske jeg kunne finde tilbage til den blog, hvor jeg så ideen, så jeg kunne takke og bukke for den gode ide.

Efter inspiration fra en "glemt" blog, er vores legekøkken lavet af:
En hvid laminatreol jeg skraldede fra gaden og baksede hjem oven på vores cykelanhænger.
En klat rød maling, vi havde i skabet.
En rustfri stålskål fra en genbrugs til en femmer.
En gammel vandhane fundet i vores kolonihave.
Sort sandpapir købt i silvan for 13 kr., brugt til kogepladerne.
Hjul fra et legetog der var i stykker, brugt som komfur knapper.
Et stykke plexiglas taget ud af en crapy ikea billedramme, brugt til ovnrude.
Wire og gardin klemmer vi havde liggende i værktøjskassen.
En knage, igen en vi havde liggende.
Hængsler til ovnlågen, købt i silvan for 16kr.
Små stofstykker og lidt kantebånd syet til viskestykker, grydelapper og gardiner.
Håndtag til ovnlåge, købt i genner til 2 kr.
Magneter der holder ovnlågen lukket, taget ned fra vores køleskab.
En klat superlim.

Derudover har jeg brugt en stiksav, en boremaskine, en nedstryger, en hammer og en masse knofedt.
Her er resultatet:

Flot ik?
Og så kostede det under 50 kr. i matrialer og så selvfølgelig en masse arbejdstimer, da jeg absolut ikke er håndværker, men bare stædig.
Se det kan man kalde SU-venlig pris.

Byens vandværk...

eller som en af pædagogerne i vuggeren siger, han kan levere vand til en hel landsby i Afrika. Det er Ormen vi taler om, uden at spøge så savler han sig igennem en til to hagesmækker i timen. Vi er jo som bekendt en familie på SU, og derfor nægter jeg at give f.eks. 15 kr. for en savlesmæk (eller 50kr. hvis det er mærkevarer), i stedet har min symaskine arbejdet på højtryk, og jeg har vel efterhånden kørt en 30-40 savlesmæks under nålen.
Her ses de seneste:

For de syinteresserede: det har krævet et par forsøg at finde frem til den mest optimale stofkombination, som ikke bliver gennemsavlet på under 5 minutter. Dommen er faldet på en opskrift der lyder: forsidestof i trykt bomuld, fleece (det billigste jeg kunne finde) som mellemlægsstof og groft bagsidestof (på billedet er det noget brunt møbelstof, men jeg har også brugt babyfløjel på nogle andre), den bliver lidt tyk i det men holder godt på savlet. Jeg har også gjort mine modeller lidt længere end den gængse babysam model, så de kan indeholde lidt ekstra savl.

I skolen har jeg lige lært noget om at spytkirtlen bliver aktiveret af lysten til mad eller sex for den sags skyld, egentlig bare af lysten til noget. Det har fået mig til at tænke på, om Ormen mon hele tiden går rundt og craver noget, og i så fald hvad er det... det må helt sikkert være noget man kan putte i munden. Ud fra de seneste dages observationer, er jeg kommet frem til, at det han craver kan være mange forskellige ting, så som: en sutsko, min hårbøste, en legetøjsgulerod, en klemme, min kind, fjernbetjeningen, gammelt indtørret brød han finder under Storebrors seng, ledninger, duploklodser, biler, grydeskeer, osv. osv. Men hey godt ord igen, det kunne også bare være tænder, han har kun 4 1/2, der må vel være nogen flere på vej. (Jeg ønsker på ingen måde at blive hængt op på det faglige indhold af ovenstående, da jeg ikke har været til eksamen endnu, og derfor stadig er total utilregnelig studerende med flyvske ideer. Bare så du ved det).

Single Ladies.

I går var jeg til fest. Det var min veninde der "hostede", og det var KUN for piger. Det gik i korte træk ud på at "give hendes eks fingeren" og puste nyt liv ind i hendes lejlighed. Det koncept var et hit, og vi grinede til den lyse morgen (eller mørke morgen, gab). Nu har jeg afsindigt ondt i knolden, og mit tømmermands ramte corpus skriger på cola. Men det er vel, hvad man kan forvente, når man har hældt en lind strøm af daiquiris, mojitos og øl indenbords, samtidigt med at man har danset sådan her hele natten:

Noget om drenge #12 Højt at flyve....

Den anden dag fandt jeg en flyverdragt frem til Storebror, og vi havde denne lille samtale om den.
Mig: Her er din flyverdragt.
Storebror, meget optimistisk: JA.
Storebror to sekunder efter, med et trist ansigt og armene viftende i luften: Men jeg har jo ikke nogen vinger.

Min mor krone skinner.

I dag har jeg holdt fridag med Storebror. Jeps jeg pusser min morglorie. Vi afleverede Ormen i vugger, gik hjem og pakkede tasken med håndklæder og den nyeste bademode. Så gik turen til Bolbro Svømmer, der er det ene ud af kun to steder i O-town, der har et bassin der er varmt nok til småbørn, skidt så pyt med at bassinet er ca. 2x1,5 meter (hvad sker der egentlig for det, er Odense ikke omkring en stor by i DK? og burde vi så ikke have et eller andet svømmeLAND til rådighed???).
Storebror plaskede og hoppede og svømmede og tog en gang rutchebanen i det kolde vand, bagefter skulle han absolut ikke nyde noget af det kolde bassin. Jeg bebrejder ham ikke, jeg gad ikke engang hoppe i efter ham da han rutchede i, jeg stod bare på kanten og hev ham op efter dykket i det kolde gys. Det er vel ikke et problem? Jeg mener, han er to et halvt og havde korkbælte på, og det var ikke på det dybeste sted.
Efter svømmer spiste vi kanelsnegle (hjemmelavede selvfølgelig- pudse, pudse næ hvor den skinner).
Hjem, æggemad, Robin Hood og middagslur.
Op, kanelsnegl, læse bog og hente Orm.
Købe stof, besøge farmor, spise pasta med ketchup og røræg, putte Ormen og se Disney show.

Nu sidder jeg her alene, min søde kunster mand skulle i aften til en fernisering i hovedstaden. Nu har han "fået lov" til at tage spontant i byen med vores journalist ven, der skal dække 'vild med dans' afterparty, SE og HØR betaler regningen. Som han sagde: What's not to like??
Ud over at jeg sidder her alene, har jeg kun 'like' tilovers for en lille tur ud at lufte danseskoene. I morgen gør jeg det selv med mine girlfriends, and I like, like like.

Forresten, hvis du er i København, skulle du da lige slå et smut forbi Kunstnernes Efterårsudstilling, og se om du kan gætte hvilket bidrag min mand har lavet (yes det er lidt blær, men jeg er saftsuseme også stolt af ham).

Hverdag 3.

Jeg er glad selvom alting hænger i en tråd.
Jeg syer, kysser børn, får mad, spinner, går i skole, knokler i skolen, lære nye ting, drømmer om fremtidige faglige projekter, tager en spontan bytur med store drinks (sjældent men ahhh), ser på Ormen mens han lærer at gå, lytter på Storebror når han siger: "mor, du skal spise din kage, så du ikke får hul i maven ( hvem har fortalt ham det?), drikker rødvin og husker at kysse min mand.
Sidst men ikke mindst øver jeg mig i at være glad, for det jeg har, og ikke stresse over det jeg skal. Det er mærkeligt at noget så ligetil kan være svært.

Noget om drenge #11 De kan gøre dig glad, når....

du kommer hjem kl. 19.30 efter verdens længste dag.
Jeg træder ind af døren, og Storebror siger: Hej mor.
Jeg svarer: Hej.
Storebror: Kom herhen, så jeg kan ae dig.
Mig: Okay.
Mens Storebror aer mig på kinden, ser han alvorligt på mig og siger: Du er fin.
Jeg spørger, meget skeptisk og overrasket: Er jeg fin???
Storebror svarer: Ja.
Og han fortsætter meget insisterende: Kig dig i spejlet, og se hvor fin du er.
Behøver jeg fortælle, at jeg ikke følte mig særlig fin?

Kronisk snotknæ.

Jeg kan ikke huske, om jeg før har berettet om begrebet snotknæ. Det er noget der, her i huset, er groet fast på os, og ikke mindst vores bukser. Lad mig forklarer. Jeg står op. Jeg tager rene bukser på. Jeg møder et barn ( Storebror eller Ormen). Mine ben får en meget kærlig omfavnelse, med indbygget næseaftørring, og voila jeg har så en fin snot/savlplamage lige ved knæet, et snotknæ.
Hvis man er så heldig, at komme ud af døren uden snotknæ en morgen, skal man skynde sig at juble hele vejen ned til vuggeren. I vuggeren kan man nemlig være sikker på, at et andet barn ( Mateo højst sandsynligt) vil afhjælpe fejlen, så man ikke behøver gå gennem dagen uden snotknæ.

Hverdag 2.

Jeg sover, spiser, smører madpakker, er træt, vasker tøj, vader rundt i krummer og gammel pizza (hint: jeg støvsuger ikke), skifter bleer, rydder op, laver mad, læser: totte bygger, har kronisk snotknæ, afleverer børn med 7000 pakkenellikker på slæb ( så jeg er svedig når jeg kommer i skole, SELVOM jeg nåede et morgendusch), skælder ud, barberer stortset aldrig ben, er stoppet med at gå med neglelak og, sidst men ikke mindst, er jeg glad.

I lørdags så jeg nogle bekendtes lille nye familiemedlem, nuurh han var kær, og jeg blev lidt skruk igen, hvordan er det muligt?

Hverdag.

Vi er i gang med morgenens opgaver, og jeg tager mig selv i at sige: "jeg bliver gal.....og jeg slukker fjernsynet".
(mit liv i en nøddeskal i øjeblikket, men nu smutter jeg igen, har et skrigende snotbarn hængende om mit ben)
(et øjebliks uopmærksomhed, og nu har jeg mælk på bukserne, ihhhhh ORM)

Back in O-town.

"Vi er hjemme i vores eget hus. Her er mange ting", sagde Storebror da vi kom hjem. Vi bor i lejlighed, og ja ok jeg er samler, men prøver altså at begrænse mig. Jeg købte f.eks. kun lidt stof i genbrugsen på Læsø og slet ingen ting på kræmmermarkedet
Vi er hjemme efter knap 2 ugers ferie i sommerhuse hos diverse bedste-og oldeforældre. Vi har hygget os, men til sidst var vi alle, børnene inklusiv, meget trætte, fordi intet var som det plejer. Man kan godt lide at tingene er som de plejer, når man er 10 måneder eller 2 år gammel. Man kan selvfølgelig også godt lide græs, is, bedsteforældre, sol, regn, pandekager, vandpistoler, gravkøer, eventyrer på egen hånd, sporvogne, cykler, stranden, katten Nala, samt Olde's brune sovs og kartofler. Når alle de faktorer er gjort op, kan vi vist godt blive enige om at det var en god ferie. Også selvom Storebror tissede i mit sengetøj, så jeg var nød til at håndvaske det, der er jo ingen der har et ekstra set sengetøj med, når de kun skal være en uge i sommerhus vel? 

Noget om drenge #10 Fjernsynsnarkomaner....

henledes man til at tænke, når man finder sine drenge sådan:

Ferieudfordringer.

Vi holder ferie. Vi besøger folk i nær og fjern. Det er skønt at være i sommerhuse uden Tv og spille piratbridge til aftenrødvinen. Udfordringen går på Storebror. Jeg tror aldrig jeg fik fortalt, at vi inden ferien var til endnu et møde i hans vugger. De fortalte, at det gik godt, og de synes han klarede det hele så meget bedre end før. Det var dejligt at høre, især når man synes, at man kæmper en hård kamp. Nu hvor vi holder ferie er vi konstant i uvante rammer og rytmer, og hold da op det kan mærkes på min store dreng. Han kan slet ikke finde ud af hvor grænsen går. Jeg bebrejder ham ikke, for det kan jeg heller ikke. Jeg har lige læst denne bog om børns selvværd, den er skrevet af Dan Svarre, og den handler bl.a. om at dit eget selvværd afspejler sig i dit barn, så det gælder om at kigge ind ad. Den satte tanker i gang, og os lidt på arbejde. Jeg synes den er værd at bruge en aften eller to på at pløje igennem.






- Posted using BlogPress from my iPhone

Noget om drenge #9 Rutchebaner...

er noget for dem alle.



Storebror på vej ned af kæmperutchebane, han er den gule klump.Undskyld den dårlige billede kvalitet,





Morfar på vej ned af kæmperutchebane.

And so it's true, they never grow up!

Høj søgang kan ikke anbefales.

Læsø er fantastisk. Vi har været oppe og hente Storebror og besøge mine forældre. Vi har spist kantareller og friskefrikadeller i lange baner. Desværre skulle vi hjemad lige i det øjeblik, hvor mine forældres Læsø-ven kom forbi med et stort fad jomfruhummere, Læsøs national spise, sammen med røget hest og glade grisebasser selvfølgelig. Han havde dem bare i overskud, og tænkte vores familie kunne fortærer dem, han tænkte rigtigt.

Hvad der er mindre fantastisk er stiv kuling med regn, når man står og venter på færgen med en dreng i regntøj, en dreng i klapvogn og en helvedes masse habengut. Vi voksne havde selvfølgelig kun sandaler, kortebukser og solbriller på, kort sagt blev vi drivvåde.
Men lidt regn skal ikke slå mig af pinden. Vi havde købt fiskedeller, remo og lækkert rugbrød til turen, en komplet der skulle gøre det ud for aftensmad. Vel ombord smuttede Manden i cafeteriet efter varm kaffe, med drivvådt hår og tøj var det hårdt tiltrængt. Da han kom tilbage, kunne han oplyse, at frituregryden var slukket og ikke blev tændt mmmmm....tænkte jeg (ville han mon have købt fritter????), og dvælede ikke mere ved den tanke(senere skulle finde ud af hvorfor).

Efter vi havde fået fodret ungerne blev søen høj, næsten så høj at min mand blev bange for, at færgen ville lave en grønlændervending. Jeg er ikke sådan en pivskid, og var fast besluttet på at få skiftet Ormen og puttet ham i nattøjet, inden vi ramte fastlandet. Jeg sejlede ud til puslerummet og sejlede tilbage igen, uden at falde, ret godt klaret af en kvinde med min motorik.
Sikkert tilbage på min plads hilste og smilte jeg med en jokeende mine på Storebror og Manden. Manden smilede tilbage med et glimt i øjet. Storebror kvitterede med at brække sig ud over min mand. Derfra gik det kun længere ned i sølet. Storebror skulle over til sin moar. Her sad han så og pjevsede over ondt i maven, imens jeg selv blev mere og mere søsyg. Efter en rolig stund tog hans brækkerier for alvor fat. Det gik ud over mig, gulvet, sædet, Mick Jagger(-sovekanin), ham selv(og ALT hans tøj) og sutten, som jeg måtte fiske op af en halvfyldt brækpose. Det endte med, at jeg sad med en af de der brækposer mast op i hans ansigt, mens jeg (med lukkede øjne og tilbagelænet hoved, jeg var jo også dårlig) messede samtlige sange fra "Bamsesbilledbog"-albummet for at trøste ham.
Da vi kom til Frederikshavn kunne vi skrabe bræk, vådt tøj, skrald og resten af vores egendele op fra gulvet og luske i land. Ud i regnen for at finde bilen, så blege familien bræk kunne komme hjem.

Tøj skal der til.

Lige pludeselig var det som om, at det blev lidt mere sommer, i hvert fald i mit lille rige. Så var det, at jeg opdagede, at Ormen konstant kravlede rundt i bodystocking. Så var det, at jeg opdagede, at jeg gerne ville have han havde lidt rigtigt tøj. Så var det, at jeg opdagede, at vi ikke rigtig havde så meget børnesommertøj i Orme størrelse. Og så var det, at jeg knoklede på i nogle dage og lavede noget.  3 par shorts og 3 par sommer dragter blev det til. Det er alt sammen syet af stof,  jeg havde på hylden, som jeg oprindeligt har fundet i mormødres og oldemødres kældre(pånær det røde som er fra ikea, 3 meter for 50kr., meget billigt). Så derfor har tøjet været nærmest "gratis".

 Ovenover ses resultatet af mit knokleri, jeg er tilfreds, og selvom jeg egentlig ikke er til for mange print eller tegneserie-temaer på tøjet, må jeg indrømme, at han ser gevaldig sød ud i Kaj og Andrea dragten.

For syinteresserede:

Det hele er syet efter Elsebeths Gynthers mønstre. Det er nemme standard mønstrer, jeg prøvede noget nyt i at lave løbegang i kantebånd forneden i buksebenene, og trække en elastik igennem. Jeg synes det lykkes godt, og det giver en enorm sød ballon effekt til bukserne.

Henter Storebror og p.s. jeg kan bakke med trailer (når jeg ikke er fuld)!!!

I lørdags vinkede jeg farvel til ham. Det var meget hårdt, ufff. Jeg savnede ham med det samme. Jeg har været spændt på hvordan det skulle gå. Ferie alene med mormor og morfar. Jeg har selvfølgelig ringet til dem, blev jo nød til at høre hvordan den lille mand klarede det. Han har været glad, der har været en ked-af-det situation, han var kommet til at lave stort i sin natble, og det er jo ikke så rart, når man ellers har været blefri siden april. Han blev skiftet og kom tilbage i seng, og så var der lidt mor-kalden. Min mor sagde, at hun holdt om ham til han sov igen. Jeg vil også gerne holde om ham.
Noget andet svært for moren at accepterer, har været, at alle vores regler og rytmer er blevet brudt. Der har gældt bedsteforældrelove, og de harmonere ikke altid med mine egne love. Jeg har gjort mig umage for ikke at kommentere på sengetid og isindtag, når jeg har talt med dem. For helt ærligt, hvis man ikke kan få lov at være længe oppe og spise sig mæt i is, når man er på ferie med bedsterne, hvornår i hede hulen kan man så?

Tiden herhjemme er mod forventning gået hurtigt. Vi har fået ryddet godt og grundigt op i vores kolonihave, at slæbe rester af havehus på losseren, luge have og klippe hæk er ikke for småbørn, næh nej det er skam benhårdt arbejde, men vi blev enige om, at det var rart, at det var lidt fysisk, så havde man ligesom bedre fortjent sin middagslur...eller noget (som om, jeg fortjener ALTID en middagslur).
Jeg tror det bliver rigtig godt derude i haven. Sol, æbletræer og tidslomme må unægteligt give forhøjet livskvalitet, hvis du spørger mig.

Lørdag aften fik vi passet Ormen også, og så kan I ellers lige tro, at de voksne slog sig løs. Først ude at spise og blive halvsnaldret over en flaske rød. Så på bar og drikke, hvad der ifølge manden var en meget stor, mindst 1 liters, øl.  Efter øl og smøger- wuhu! Gik turen til en anden bar, hvor man kunne få dobbelte gin og tonics til 35kr. følte at det var den rene gavebod, namme nam. Det var ganske enkelt fantastisk at være unge, og få lov til at opfører sig som andre unge, om ikke andet bare for en aften. Det var tiltrængt, at få lov at kigge min dejlige mand dybt i øjnene i nogle timer, faktisk blev jeg lige lidt mere forelsket. Efter drinks, øl og vin gik turen hjem. Kl.00.00 lå vi i sengen, kan man så lige tale om at være ung og vild, eller hva?!?

Om lidt kører vi op for at hente Storebror, og nyde lidt tid i sommerhus.

Noget om mødre.

There he goes.




På ferie med mormor og morfar. Og så stod jeg tilbage med en stor klump i halsen og vinkede. Jeg var faktisk ikke forberedt på at min mave ville vende sig og tårerne ville presse sig på.
Nu skal vi nyde kun at have et barn. I aften har vi endda fået farmor til at passe Ormen. Kort sagt satser vi på frihed, fjollethed og kærlighed, for voksne. I virkeligheden er det måske slet ikke så tosset at undvære sin øjesten nogle dage.

Noget om drenge #8 Kan prøve at tale så voksent...

men er virkeligheden deres mors lille troldunge. Når man spørger Storebror, om han kan huske, at han skal på ferie i dag, svarer han, med rettet ryg og et seriøst blik i øjnene: "ja" og tilføjer " Mor ikke med" og "Far ikke med".  Puha, han skal på ferie med mine forældre, og selv det kun er 4 dages tid indtil vi ser ham igen, savner jeg ham allerede.

Kjolen var hole in one!

Tirsdag gav jeg min søster en gave, som jeg selv havde syet. Kjolen var perfekt i strørrelen. Den faldt i god jord hos fødselaren. Her ses den på.
Hvis du er sådan en der syer ligesom mig, kan jeg fortælle, at den er syet af en gammel dug efter mønster fra "Børnetøj du selv kan sy 5-12 år." af Elsebeth Gynther.








Dagen var smadder hyggelig og vi havde perfekt vejr. Jeg må indrømme, at minigolf måske ikke lige er min kop tea. Det er til gengæld frikadeller, hvidvin, kartoffelsalat, rabarbersaft, sol, familie, ost, sand, vand, skygge, mine drenge og fødselsdag.

Chris Anker.

Jeg synes, som I måske kunne forstå ud fra dette indlæg, at Chris Anker er en yderst underholdende fyr. Så jeg vil egentlig bare give jer dette link til hans blog. Den er virkelig et besøg værd, også selvom du ikke er cykelinteresseret. Jeg er sikker på der kommer til at falde et par guldkorn eller to af inden for de næste par uger.

Billedet er lånt fra TV2 sporten, se dette link. Sig til hvis det skal fjernes.

Smørmosen.

Det her indlæg skal ikke handle om tandsmør, selvom det næsten er min livret. Det må blive en anden gang. Jeg har egentlig slet ikke så meget tid i dag. Vi skal til min yngste søsters fødselsdag. Den skal fejres i Smørmosen på Thurø og der vil være frikadeller, is og ikke mindst minigolf involveret. Bum bum siger jeg bare. Jeg har selv syet hendes gave, den er i ynglingsfarven grøn, og så har vi flottet os og smidt en grøn neglelak oven i hatten, for som hun siger: " Storesøster, sådan en ønsker jeg mig viiiiirkelig meget", og det kan jeg sgu da godt forstå. Jeg har altid lært, at man skal give gaver man selv godt kunne tænke sig, done and done (I sjældne tilfælde afviger jeg fra gave reglen, jeg er f.eks. ikke synderligt vild med briotog og fisherpriceplastik der siger høje lyde).

Shopping!

Jeg har været ude og shoppe. Shoppe til MIG. Det der udsalg var lidt for fristende. Jeg har fået en skøn oversize olivenfarvet t-shirt med knapper i front og en sort basistop fra Ganni. Jeg fik mig også en ny kosmetik pung med zebra look fra Bruns Bazar, og jeg har ønsket mig den lææææænge. MMMM det er luksus og jeg blev et kort sekund et lidt gladere menneske. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt til de andre også, så det blev til t-shirts til drengene.
Og så fik jeg endelig spenderet lidt moneter på den af beautyredaktører højt roste Essie lak. Det blev til en fin koboltblå, jeg tror jeg kommer til at kunne li den.

Note til mig selv, der er udsalg ÅRET RUNDT, butikkerne snyder mig til at bruge penge. Det glemmer jeg sikkert næste gang jeg er på "udsalg", og dankortet har lyst til at blive luftet.

Tour de France...

I love you, eller Je t'aime, burde jeg vel sige.
I går gik starten på mit ynglings cykelløb, ej det passer faktisk ikke. Jeg prøver lige igen, i går gik starten på det eneste cykelløb, som jeg elsker at se.
Taktik, råstyrke, holdånd, mænd, tights, sol, Jørgen Leth, Frankrig, sved, drama, fart, action, Chris Anker Sørensen, snyd og doping. What's not to love?
Jeg elsker at ligge på sofaen en hel eftermiddag og småsove touren. Jeg elsker at læse om dagens etape i mit tour magasin, imens jeg indtager min morgenmad. Jeg elsker at holde med min favorit (har endnu ikke bestemt mig for hvem det er i år). Og jeg elsker spurten om etapesejren, hvor jeg er sikker på at min puls stort set når samme højder som de kære sprinteres. Jeg ville faktisk også elske, hvis nogen gad passe mine unger de tre uger det varer, så jeg ikke blev forstyrret hele tiden.

Hvorfor spørger du måske. Hvorfor interesserer en ung, smuk og toptjekket mor til to sig om cykelløb.
Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, men for nogle somre siden blev jeg ekstremt syg af mononukleose og var bundet til min seng i nogle uger. Det var netop de uger hvor Tour de France løb af stablen, og som vi alle ved, er der ikke andet i flimmeren i de uger end cykelsport. Så man kan vel sige, at jeg var tvangsindlagt til Touren. Heldigvis blev jeg bidt af en gal cykelmyg, og siden har jeg elsket løbet, af alle ovenstående grunde.

Bonjour,
Le tour.

Noget om drenge #7 De kan...

klatrer.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?

Sommerjazz !

Ved brandts i Odense. Storebror og jeg er begge solgt. Hvor heldig kan man være at støde på sådan et arrangement på vej hjem fra Føtex?



Og det kører indtil 3 juli, en slags minifestival kan man vel kalde det.

Må Mor smage?

Ja, sådan noget siger jeg. Siden Storebror begyndte at tale, har jeg forvandlet mig til en lallende tosse, som går rundt i offentligheden og omtaler mig selv i tredje person. Det driver mig til vanvid, og hver gang jeg gør det ( og det er tit) er jeg ved at krybe ud af mit gode skind. Førhen gik jeg altså ikke rundt og sagde ting som " har du lyst til at drikke en øl med kongemor i aften?" eller " nej, kongemor har ikke tid til en kaffetår i dag", jeg mener helt ærligt, hvor ånssvagt lyder det ikke lige?

Nu har jeg besluttet at stoppe det. Jeg og mig skal igen bruges i mit rige, så kommende generationer ikke skal gå og få fine fornemmelser, selvom de jo faktisk ER kongelige mine kære sønner.
Med den beslutning taget skulle man tro, at den potte var ude af verdenen, men det er den ikke. Hver evig eneste gang jeg åbner munden for sige noget til min søn, viser Mor-pesten sit grimme ansigt, og jeg siger ting som "Vil du lige give koppen til Mor?" og "av det gør ondt på Mor, Mor kan ikke lide at få gok i hovedet".

"For fuck sake, blame it on the kids!" siger kongemor.

Kaniner!

Nå men så kan jeg jo virkelig godt lide amarorama's elefanter. Jeg synes, at det er skønt at følge med når hun og Pille tager på safari.
Dengang jeg opdagede elefantoteket, bildte jeg straks mig selv ind, at Odense snildt kunne matche elefantmanden med kaninmanden. Jeg var nemlig helt sikker på, at jeg rundt omkring i Odense havde set MANGE kaniner malet i samme stil.
Så med inspiration fra amarorama gik jagten i gang. Jeg fandt hurtigt de to jeg mindedes at have set før:

P-plads for enden af Slotsgade

og

 Vestergade

Og så var resten af kaninerne stukket af!!!
Jeg ledte og ledte og ledte.
Jeg var lige ved at opgive ævred, men heldigvis lå kaninerne hele tiden i mit baghoved og rumsterede. I sidste uge var jeg ude at cykle med min skønne veninde. Hun var på besøg fra Norge, og skulle selvfølgelig se vores kolonihave. Efterfølgende cyklede vi rundt og udforskede kvarteret omkring kolonihaven, og lige med et brød jeg spiralen, jeg fandt et nyt familie medlem.

 Gøteborggade

Jeg vil mene, at der stadig er håb for et lille odenseansk kaninotek.

Noget om drenge #6 Hvorfor er der flest drenge der bliver tømrer?

Jeg tror jeg har fundet svaret. Kender I ikke alle Totte og Lotte bøgerne?
Der er bl.a. denne her:


Den læser vi for tiden.
Storebror siger, at han vil have en hammer, et svingbor, en tang og en skruetrækker. Han vil bygge et hus. Og sidst men ikke mindst, vil han også have overalls på, så i går blev han sendt i vuggestue i klapbukser. Behøver jeg sige, at han var lykkelig og meget stolt. Jeg tror han kan leve højt på det lidt tid, så vi kan udskyde hus-bygge-projektet bare en uge eller to. Forhåbenligt.

Fredag og kæresterier.

Ja, det var planen, at vi skulle have lidt af det her til aften. Noget med børnene i seng, voksentid, god mad, vin, chips (uden tvivl), musik, starinlys og brætspil. Jeg elsker, at banke min mand i brætspil, heldigvis er jeg så vidende, at jeg vinder hver gang. Så jeg har kun latter til overs, når han siger, at jeg burde læse flere nyheder tsk tsk, blogs er vel også nyheder?!?

Desuden er jeg på barsel, så han kan bare gemme de gode råd, til jeg vender tilbage til det virkelige liv (det var vist et sidespring).

Ben Harper har en lidt speciel plads herhjemme. Manden og jeg så en fantastisk koncert med ham i Amsterdam, på samme ferie hvor Storebror blev lavet.

Morgenens succesoplevelse.

Storebror og jeg legede lidt med lego, jeg sagde jeg ville gå efter kaffe, og at han bare kunne lege videre. OG ved I hvad??? Det gjorde han faktisk et minut eller to, han kørte endda en lille tur med legotoget rundt i stuen og sagde tuttut, inden koncentrationen røg fløjten.
Og hvordan går det ellers??
Tjooo jeg er sådan virkelig træt. At min mand er hjemme det meste af tiden giver ikke så meget mere overskud, han er også træt. Det er hårdt at være på HELE tiden, og jeg ved ikke hvorfor, men "en dårlig dag" fylder enormt meget i bevidstheden i forhold til en god dag. Og vi er så fucking bevidste om alt, at det er til at blive syg af.
Når jeg er træt, bliver jeg let distræt og gnaven. Jeg har f.eks. lige siddet og rå gnedet mig i højre øje, som jeg ellers har lagt makeup på for 10 min. siden. Møg. Jeg må hellere gå ind og rette op på makeup-massakren, inden jeg bliver gnaven.

Nå men...

så var vi da lige ude i den der kolonihave. Vi skulle rydde lidt op og sådan. Man finder sære ting i sådan en forladt kolonihave. Blandt de mere normale fund var coladåser, plastic bestik, to stole, en lokumsspand, et ret fint køkkenskab, lidt gammel haveslange, sokker, en stofble (ja dem man bruger, når man ammer...mmm?), aviser og en opvaskebalje.
Blandt de mere uforventede fund var et dådyr, jaja den er god nok, det forduftede dog igen, og et hvepsebo!!!
Min mand opdagede hvepseboet, da han var ved at rive den gamle rønne ned, han slog hul i væggen, og en mindre sværm stak efter ham, sjældent har man set nogen løbe så hurtigt, jeg ville helt klart sætte mine penge på ham i hvilken som helst løbekonkurrence, Speedy Gonzales go home.
Efter hvepseopdagelse vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle gøre, jeg mener helt ærligt, jeg har sgu da aldrig fjernet et hvepsebo før, og da slet ikke et der sad inde i en væg, jesus.
Mens vi stod og funderede over vores muligheder, som vi faktisk ikke vidste hvad var på daværende tidspunkt, begyndte det selvfølgelig at regne. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det er noget med spray, og højst sandsynligt en rigtig skadedyrsbekæmper.

Men der stod vi altså i regnen, som tog til, så vi blev lidt gennemblødte, vi kunne jo ikke rigtig gå ind i hvepsehuset. Det endte med at vi krøb i læg under nogle af vores venners halvtag (de har hus i samme haveforening) som to forhutlede mus.
Så kan man jo spørge sig selv om debutten som havemennesker var en succes? Ja, mener jeg. Hvad synes du?

16 år

Har været til min søsters 16 års fødselsdag i dag. Hvad giver man en 16årig?
Neglelak var mit bud.
Svaret er et jagtgevær, jeg må være håbløst bagud, da det ikke havde strejfet mine tanker. Overhovedet!!!

Spørgsmål.

Det er godt nok svært at være forældre, at følge en handleplan og være usikker på det meste.
Tusindvis af spørgsmål dukker op. Nogle af de største spørgsmål i dag har været:

Hvor længe skal en to-årig kunne holde koncentrationen om en leg?

Skal "vilde" drenge ikke have lov at lege tumlelege?

Keder han sig?

Parmiddag.

Lige om lidt skal vi til parmiddag, med børn. Det er ikke noget vi gør særlig tit, så jeg er lidt spændt. Det er sammen med min super søde mødregruppe, deres mænd og unger. Vi har aftalt at børnene bliver puttet under bordet, og vi andre drikker rødvin til vi sejner (ej det passer ikke, men næsten). 

Det bliver spændende at se, om vores mænd kan finde ud af det sammen, det er nemlig lidt af et sats, da ingen af dem kender hinanden i forvejen. Hvis det går helt galt kan de jo bare snakke om børn, altid et nemt samtale emne, lidt ligesom vejret. Hvis det også glipper kan det være værtens kælderrum med dart OG bordfodbold, kan sætte gang i snakkeriet (kliche med mandens kælderrum? Ja, men en fed en af slagsen).

Anyways så glæder jeg mig rigtig meget til rødvin og grillbøffer. Håret har fået kur og neglene lak, og om lidt daffer vi afsted. Nå ja og jeg har da også barberet ben i dagens anledning, kommer jo ikke så tit ud.

Noget om drenge #5 Ni måneder gammel...

og allerede svært populær hos damerne.

Selvfølgelig takler Ormen situationen som en sand konge, og soler sig i opmærksomheden.

Gad vide om han er til at holde ud som 18 årig?

Handleplan.

Ja, det tror jeg det hedder, det vi nu har lagt for Storebror. Vi var til samtale i vuggestuen i onsdags. I store træk skal vi hjælpe Storebror til at lege selv, komme ham i forkøbet når vi kan se, at han er ved at blive voldsom, give ham meget opmærksomhed og en masse kys, kram og nus. Både herhjemme og i vuggestuen.

Så kan det være du spørger: "jamen, lader I ham da bare blive voldsom og sejle i sin egen sø normalt?", "nussede I ham ikke før?", "får han ikke opmærksomhed?"
Svaret er selvfølgelig: "nej, jo og jo, hvad tror du selv?"
Selvfølgelig gør vi alle de ting. Storebror er 2 år og det virker som om, at han har svært ved at kapere det hele nogen gange, så vi skal kridte banen lidt tydeligere op, og hjælpe ham med at bevare roen når overblikket ryger fløjten.

Med hensyn til gisningen om at han har et sart taktilt sansesystem, ser vi tiden lidt an, og imødekommer det med en masse fysisk kontakt (jeg ved ikke hvordan, at jeg kan formulere det ordenligt).

Det var en svær samtale. Svært at høre alt det hårde, svært ikke at gå i forsvarsposition og svært at huske hvad jeg selv mente. Vi talte længe og om mange ting, mange flere end dem jeg har nævnt her. Vi gik derfra med godt mod. Jeg fik fortalt hende, at jeg blev meget ked af det i sidste uge og været det siden, at vi stadig ser vores skønne dreng, når vi kigger på Storebror, at vi gerne vil lytte til deres faglighed, at vi synes det er mærkeligt at give ham mærkat på og vi fik spurgt, hvad de gør for ham. Vi valgte, at tale helt åbent med hende, det føles dog mærkeligt at lægge sit følelsesliv ud på personalestuebordet ved siden af lunken kaffe, en vissen plante og en halvtom pose lakridser, men mon ikke det er til det bedste.

Nu knokler vi herhjemme. Det "gode mod" vi forlod samtalen med bliver hele tiden gjort usikker til bens, vi vakler og finder fæste, men vi klarer det sgu, ikke mindst Storebror. Sjove, seje, kloge, omsorgsfulde, lille Storebror.

I dag har Storebror og jeg bl.a. leget med duplo. Vi fik hjælp til at bygge et meget højt tårn af elefantbamsen, babyelefantbamsen og sovekaninen Mick Jagger, det gik godt.

Mere om min sommerforelskelse.

Nu er jeg parat til at introducere jer for min sommerforelskelse.
Vi skal ud på en lille tur, så spænd hjelmen og husk solcreme.

Vi hopper på cyklen og træder i pedalerne i ca. 15 minutter. På et tidspunkt møder vi en høj bakke. Den kan vi desværre ikke komme uden om, men jeg lover, at det er det hele værd.

Du er kommet til det rigtige sted, hvis denne udsigt møder dig på toppen:

Nu fortsætter vi ned af denne gang,

og planter vores fødder i den have, som ser mest tilgroet ud.

Her kan vi finde blomster.

Vi kan finde lidt bær.

Hvis vi leder godt, kan vi også finde rabarber.

Der er ikke mindre end 3 fine æbletræer.

Nede i hjørnet står en lille faldefærdig rønne, som vil blive revet ned. Vi har nemlig besluttet at lave et, for os, stort indhug på den ikke eksisterende opsparing. Da ingen af os er handy, forærer vi os selv en "bjælkehytte samlepakke" fra Bauhaus og en tømrer. Tømreren skal vi aflevere tilbage, men den lille bjælkehytte forbliver vores i al evighed.

På denne herlige plet er der plads til glade bybørn,

som kan lære hvad det-der-græs er for noget.

Nu kan du måske forstå, hvorfor jeg er forelsket. Ville du ikke også blive forelsket i en kolonihave, der giver dig blomster?

En af kongemors laster...

er åbenbart mayonnaise.
Som nogen måske har regnet ud, efter at have kigget lidt på bloggen, er jeg sådan en der godt kan lide systemer og orden og planer, åhh ikke mindst PLANER. Noget helt andet er, at ting langtfra altid går efter min plan.
Et af mine issues er, at jeg stort set altid sørger for at alt i køleskabet bliver spist inden udløbsdatoen er overskredet, og så er det bare ærgerligt hvis man ikke gider have coleslaw for sjette dag i træk. Har vi hvidkål, bruger vi hvidkål. Og nej nu vil jeg ikke skrive, at jeg har spist for gammel mayo HA det kunne du li hva? Det vil jeg i hvert fald aldrig indrømme på skrift.
Vi har for tiden et meget stort glas mayo stående i køleren, det er købt i Lidl og det smager ikke specielt godt, men jeg havde indstillet mig på at spise det op, jeg smider jo ikke mad ud.
Fordi jeg er sådan en planlægger-type, er jeg også sådan en tilbudsjager, der stash'er f.eks. syltetøj, shampoo, tandpasta, mel og mayo ikke mindst.
I dag sad jeg så med min kartoffelmad og lidlmayo foran mig, og så tog fanden sgu ved mig. Væk røg dårlig møgmayo fra lidl og frem røg den skønneste skønne af alle mayoer:

Som jeg selvfølgelig havde to af i køkkenskabet.
Lidt fandenivoldskhed har vi vel alle?!?

Ugens kommentar.

På et tidspunkt i denne uge sad jeg med chipsskålen i den ene hånd, mens jeg skovlede indenbords med den anden.
Min mand spurgte om jeg ikke kunne stille den på bordet, så vi begge kunne nå den, jeg bad ham om at finde sin egen skål.
Han sagde: " Tror du ikke, at du har godt af lige at skulle læne dig frem for at nå chipsene?"
Jeg tænker nej, vel?

Jeg føler mig ramt og så...

alligevel ikke.
I går fortalte jeg om noget, der ligger mig meget på sinde, noget der trykker mig.
Jeg fik nogle meget søde og brugbare kommentarer, som jeg sætter stor pris på.
Den kære Hulebo gav mig dette link til et blogindlæg, som handler om kommunikation og magtforholdet i forældresamtaler. Det var lærerigt at læse, og meget relevant i forhold til den situation jeg står i lige nu.
Jeg følte mig virkelig uforberedt på, hvad der kom til mig/os i onsdags, og som harning indlægget beskriver, var jeg i chok.
Jeg tror at grunden til, at jeg skriver dette indlæg er, at jeg gerne vil fortælle, at jeg føler mig utrolig ramt af Harning indlægget, men at jeg ikke føler mig ramt af sidste del, hvor en kvinde føler sig talt ned til af en pædagog. Gårsdagens indlæg var min opfattelse af en samtale, hvor (næsten) kun de tunge ord brændte sig fast på min nethinde. Jeg var i chok, men jeg følte mig ikke truffet over pædagogen, hendes fremgangmåde eller hendes omsorgsfuldhed tilslut i samtalen. Jeg vil helst ikke have det misforstås, da jeg synes, at hun og hendes kollegaer er dygtige og omsorgsfulde, og jeg har respekt for dem. Dermed ikke sagt at jeg uden at blinke godtager en diagnose på vores dreng, mange har husket mig på, at vi ikke skal glemme hvordan vi opfatter vores dreng, og det gør jeg ikke.

Jeg synes, at det er rigtig svært at være mor lige nu. Jeg synes, at det er svært at finde den gyldne vej hvor ro, regelmæssighed og renlighed efter sigende skulle give glade og veltilpasse børn. For lige nu ved jeg ikke hvad den rigtige ro er og hvor regelmæssig at regelmæssigheden skal være.

Noget om drenge #4 Er det normalt....

at far og søn har matchende outfits???

Jeg troede ærlig talt, at det var en mor-datter ting det der med ens tøj.

Og nå ja, sig hej til familien joggingbuks, det er nemlig os!

Tristhed og tårer.

Jeg er ked af det, og jeg græder. Jeg har lyst til at kramme min store lille dreng hele tiden.

Vores Storebror er en voldsom gut, han er stor og stærk af sin alder, og han er tit voldsom over for andre børn. Jeg har tænkt en del over det på det sidste. Vi har talt om det herhjemme på det sidste. Tænkt på og talt om hvordan man kan lære ham, at man ikke må slå. Jeg kan ikke lide at råbe og jeg kan ikke lide at skælde meget ud, og jeg øver mig i ikke at hidse mig op over for ham. Vores strategi har indtil videre været at sige bestemt "nej det må man ikke", og så henlede opmærksomheden på noget han godt må, så han ikke føler sig skældt ud hele tiden. Jeg syntes, at det har været meget svært at håndtere ham nogen gange.

Onsdag da jeg hentede Storebror i vuggestuen, ville pædagogen godt lige tale med mig og aftale et møde om Storebror. Det skulle handle om, at han er meget voldsom, at han tit slår og skubber de andre børn, at han ikke kan finde ud af at lege selv, at han ikke kan finde ud af at lege/omgås de andre børn, at når han leger med sig selv er det destruktive lege, som at gå og slå til ting med en pind, at han har dårlige sociale kompetencer og at de mistænker, at han har et sart taktilt sansesystem.
Det var som at få en mavepuster, jeg fik tårer i øjnene og lidt kvalme, og jeg har grædt mange gange siden.

Selv om at jeg godt vidste, at han er voldsom og kan være skrap, gik jeg ud fra at det var en fase, som så meget andet. I virkeligheden er det langt mere alvorligt end som så, fordi min søn måske mistrives. Jeg er ked af det på hans vegne, og jeg er ked af, hvis vi har håndteret ham forkert.

Der er ikke nogen der har fortalt mig, at det kan forvolde så meget smerte at være forældre. Jeg har en sten siddende i mit hjerte, en klump i min hals og det føles som om at nogen maser mig så hårdt, at jeg ikke kan være i mig selv. Alt dette vil jeg med glæde bære rundt på, hvis bare min lille dreng var glad og ubekymret.

Og prisen går til....

kongemor-hurra for mig.
I fredags var vi til havefest sammen med vores fantastiske fødevarerfællesskab. Der var dømt sol, sommer, græs, bål, øl, kongespil, musik, børn, hvidvin, store smil, fyldte maver,  voksne, popcorn, solcreme, sorte negle, saftevand, vattæpper, tippi, tæer og, sent på aftenen, trætte smil. Alle medbragte en ret til buffeten og nogle havde også dessert med. Her kan du se, hvad vi havde med. Den bedste ret og bedste dessert blev kåret, og gæt hvad.... nej du gætter det aaaaaldrig, nu siger jeg det! MIN (eller det vil sige Sif's) dessert vandt prisen som aftenens bedste dessert, ret vildt var. Og der fulgte endda en præmie med i form af total lækker-smovse-øko-fairtrade chokolade, virkelig fornemt.
Vi havde allesammen den bedste aften, både Storebror, mor og far, og også Ormen selvfølgelig. Faktisk hyggede vi os så meget, at vi første pakkede en total overtræt, men stadig glad Storebror i klapvognen kl.23.30, hvilket er langt over hans normale sengetid 19.30. På vejen hjem konstaterede Manden, at det var en af de bedste aftener han længe havde haft, og at han synes det havde været skønt, at være sammen med nogle mennesker der var så glade og positive, og at det havde været befriende ikke at skulle tale job og karriere og projekter, som han meget ofte gør for tiden.


Velkommen sommer!

Og psst så er jeg blevet sommerforelsket, mere om det på et andet tidspunkt.

"Ferie" i billeder.

Udlængsel:




Syning:


Snobrødsspisning:


Pligter:


Lurer:


Læsning:


Mad:


Guf: