kongemor

mandag den 31. oktober 2011

POLKA!!!

Hej, jeg hedder Kongemor, jeg danser polka.
Og det er for fedt. Et tip fra mig til jer: GØR det!!! hvis du får mulighed for det.
I sidste uge var jeg til mit første polka arrangement. Det var en af de bedste oplevelser, som jeg længe har haft, og meget tiltrængt i denne hårde eksamenstid.
Ja, det lyder lidt nørdet, men det er da fuldstændig lige meget, når man griner, og griner, drikker en øl og griner lidt mere. Derudover svedte jeg helt vildt, men det var også lige meget, for det gjorde alle de andre også.
Så kort sagt: motion, smil og øl, what's not to like??? og så er der ikke danseregler, alle kan være med.
(zumba go home)
POLKA!!!! ses vi?
Hilsen hende med de ømme polkaben.

søndag den 30. oktober 2011

Med hilsen fra Klynkerup.

Jojo, det er der en by der hedder. Den ligger mellem Påvejmodhelvede og Mineøjnefaldersnarti. Det er altså ikke en særlig fed by skulle jeg hilse og sige. Man skal hele tiden læse, når man er her, også selvom man meget hellere vil være hjemme hos sine drenge.
Heldigvis nåede jeg da at morgenhygge lidt og spise boller inden jeg tog afsted.
Åhhh hvor jeg glæder mig til at få mine weekender tilbage for en stund, når denne eksamen er overstået.
Når man sidder her og glor i sine papirer, flyver der mange tanker rundt i hovedet, så som: mon Ormen stadig er pjevset over sin vaccination, er Storebror i ballade humør, gad vide om min mand kan overskue at lave aftensmad (eller den står på rugbrød når jeg kommer hjem), ihhh hvor jeg savner dem og ind imellem flyver der da også en faglig tanke rundt, så heldigvis kan jeg mærke, at jeg bliver en lille smule klogere af al dette terperi.
Peace out fra byen hvor folk sover over bøgerne og tyller cola i samme tempo, som de ville drikke øl på J-dag. Her er ingen der ser skævt til en diæt bestående af kaffe, vand og princerolle, gør du?

lørdag den 29. oktober 2011

Noget om drenge #14 Kan altid se deres snit...

til at tage benene på nakken. Det gjorde Storebror i går, da han var med min mand ude og handle.
Ifølge min mand kiggede han sig over skulderen, smilede skælmsk og løb, desværre løb han direkte ud over en trappe, og lavede kolbøtte rullefald.
Manden fik næsten hjertestop, men det slog videre da han konstaterede, at der ikke var brækket ryg eller andet skidt. Godt det ikke var mig, der var tilskuer.
Nu har vi en søn med et blåt øje/kind og andre små skræmmer. Men som en mand i forretningen sagde til min mand, så var det vel meget heldigt at han (altså Storebror) havde cykelhjelm på.

mandag den 24. oktober 2011

Krise hjælp.



Bestående af kaffe og chokoladekiks. Og Spinning. Og Storebror der fortalte mig en meget lang godmorgen historie om skildpadestuen, og prinsessen i gymnastikrummet, som ikke var en rigtig prinsesse, mens han aede mig på kinden.
Lørdag og søndag har jeg været meget flittig, mange timer på læsesal begge dage, plus lidt ekstra om aftenen herhjemme. Det giver altid et lille boost at se flueben på læselisten.
Min mentale status er dog stadig den samme, pres, pres, pres, og så alligevel ikke helt. Da jeg er fuldt ud besluttet på at holde ved, så må det briste eller bære ved denne eksamen, og de næste ca. mange eksaminer jeg skal igennem, og hvis det ikke kan bære første gang, har jeg heldigvis flere forsøg.
Hvordan skal man forblive glad, når man er så presset??
Jo, det er noget jeg konstant arbejder på (og det er ret svært, hvis du spørger mig). En dag af gangen. I dag har jeg f. eks. startet dagen med havregrød med ungerne og efterfølgende en gang spinning, mens Manden afleverede dem. Spinningtiden kunne helt sikkert være brugt på at tegne tabeller og memorere huskeregler, men spinning gør mig nu engang glad, hvor åndsvagt det end må lyde.

Havregrødstiden og historietiden kunne på ingen måde være brugt bedre på at memorere noget som helst, andet end kys.

lørdag den 22. oktober 2011

Noget om drenge #13 De kan være stride som få.

Sidste lørdag skulle jeg til fest. Mens jeg stod og lagde makeup og gjorde mig klar, kom min mand ind. Han kiggede på mig., og sagde: Hvorfor bruger du så lang tid på at sminke dig, lige så snart du får noget at drikke, ligner du alligevel en lallende tosse.
Så skar han et tosset ansigt og forlod rummet igen.

fredag den 21. oktober 2011

Krise.

Sandheden er den, at jeg burde læse til eksamen. Sandhed nr. 2 er den, at jeg er presset, og ikke kan overskue det.
Jeg går rundt i en krise, hvor jeg mest af alt har lyst til at blive hjemme, drikke kaffe, sy børnetøj og nusse rollinger. Jeg føler mig ekstremt presset i skolen, og kan slet ikke finde ind i en læserytme. Den anden dag overvejede jeg for første gang, siden jeg startede på studiet, om det er det her, som skal gøre mig glad resten af livet, ville jeg blive gladere af at f.eks. være hjemmegående, eller måske bare tage en mindre krævende uddannelse. Jeg har talt med min mand om det, talt sådan ordenligt. Jeg har fundet frem til at jeg skal blive ved med at læse, fordi dette er min vej.
Jeg har prøvet alle mulige forskellige jobs, og de er alle blevet lidt for ensformige. Det er ikke fordi, at jeg synes, at det er ligegyldige job eller dårlige job, og jeg ønsker bestemt ikke at træde nogen over tæerne, det er bare ikke for mig.
Jeg har aldrig kedet mig på mit studie. Min mand sagde, at Johannes Møllehave har sagt, at man skal lære at elske gentagelsen, ellers bliver man aldrig lykkelig. Det vil jeg øve mig i at gøre, fordi i det job jeg ender ud i, kommer der helt sikkert også til at være gentagelser.
I bund og grund er det skrup forkælet, at jeg får lov at læse lige præcis det studie jeg ønsker mig højest, og så brokker mig, når jeg møder modstand. Jeg mener, det er jo langt fra alle steder i verdenen man får frit valg på uddannelses hylderne. Jeg bider tænderne sammen og holder ved, fordi jeg tror på, at det er det rigtige for mig. Også selvom det trykker for brystet i disse dage.

torsdag den 20. oktober 2011

Det kunne være...

at jeg skulle ændre blogtitlen til : 'Kongemors skatkammer', 'Fra skrot til slot', 'For en flad femmer' eller 'For enden af regnbuen'. Jeg tænker bare, med alle de sparetips jeg kaster om mig i disse dage, ville det da være oplagt.
P.s.
Hos min frisør får man 15% i rabat, når man er på SU, og jaha jeg er blevet klippet.
Og man kan godt vende underbukser.

Gaver på SU.

Her i huset er "de voksne" studerende på SU. Det vil sige, at vi ikke har bil, vi ikke rigtig kan tage på ferie, at vi hele tiden skal spare og at jeg ikke får nye vinterstøvler i år (heller).  Heldigvis får vi stadig god mad og søvn og kys og rene underbukser, og jeg vil egentlig ikke sige, at mine unger går for lud og koldt vand, endnu, selvom de begge ligner jeg ved ikke hvad for tiden, med plysset "lusesikret" hår og løbende snotnæser.
Nå tilbage til det med pengene. Vi har ikke rigtig nogen.
For lidt tid siden blev ormen 1 år, og vi ville gerne give ham et legekøkken, da vi ikke har et i huset, og fordi det er noget begge drengene kan få glæde af. Ved I hvad sådan et koster?... nej.. okay, det koster et sted mellem 500 og 1000kr. (selvfølgelig er det billigere gennem den blå avis). Så mange penge giver jeg ikke for en gave til en et årig, der ikke engang kan sige mor. Derfor blev jeg glad, da jeg så en DIY til et legekøkken, og jeg ville ønske jeg kunne finde tilbage til den blog, hvor jeg så ideen, så jeg kunne takke og bukke for den gode ide.

Efter inspiration fra en "glemt" blog, er vores legekøkken lavet af:
En hvid laminatreol jeg skraldede fra gaden og baksede hjem oven på vores cykelanhænger.
En klat rød maling, vi havde i skabet.
En rustfri stålskål fra en genbrugs til en femmer.
En gammel vandhane fundet i vores kolonihave.
Sort sandpapir købt i silvan for 13 kr., brugt til kogepladerne.
Hjul fra et legetog der var i stykker, brugt som komfur knapper.
Et stykke plexiglas taget ud af en crapy ikea billedramme, brugt til ovnrude.
Wire og gardin klemmer vi havde liggende i værktøjskassen.
En knage, igen en vi havde liggende.
Hængsler til ovnlågen, købt i silvan for 16kr.
Små stofstykker og lidt kantebånd syet til viskestykker, grydelapper og gardiner.
Håndtag til ovnlåge, købt i genner til 2 kr.
Magneter der holder ovnlågen lukket, taget ned fra vores køleskab.
En klat superlim.

Derudover har jeg brugt en stiksav, en boremaskine, en nedstryger, en hammer og en masse knofedt.
Her er resultatet:




Flot ik?
Og så kostede det under 50 kr. i matrialer og så selvfølgelig en masse arbejdstimer, da jeg absolut ikke er håndværker, men bare stædig.
Se det kan man kalde SU-venlig pris.

tirsdag den 18. oktober 2011

Byens vandværk...

eller som en af pædagogerne i vuggeren siger, han kan levere vand til en hel landsby i Afrika. Det er Ormen vi taler om, uden at spøge så savler han sig igennem en til to hagesmækker i timen. Vi er jo som bekendt en familie på SU, og derfor nægter jeg at give f.eks. 15 kr. for en savlesmæk (eller 50kr. hvis det er mærkevarer), i stedet har min symaskine arbejdet på højtryk, og jeg har vel efterhånden kørt en 30-40 savlesmæks under nålen.
Her ses de seneste:




For de syinteresserede: det har krævet et par forsøg at finde frem til den mest optimale stofkombination, som ikke bliver gennemsavlet på under 5 minutter. Dommen er faldet på en opskrift der lyder: forsidestof i trykt bomuld, fleece (det billigste jeg kunne finde) som mellemlægsstof og groft bagsidestof (på billedet er det noget brunt møbelstof, men jeg har også brugt babyfløjel på nogle andre), den bliver lidt tyk i det men holder godt på savlet. Jeg har også gjort mine modeller lidt længere end den gængse babysam model, så de kan indeholde lidt ekstra savl.



I skolen har jeg lige lært noget om at spytkirtlen bliver aktiveret af lysten til mad eller sex for den sags skyld, egentlig bare af lysten til noget. Det har fået mig til at tænke på, om Ormen mon hele tiden går rundt og craver noget, og i så fald hvad er det... det må helt sikkert være noget man kan putte i munden. Ud fra de seneste dages observationer, er jeg kommet frem til, at det han craver kan være mange forskellige ting, så som: en sutsko, min hårbøste, en legetøjsgulerod, en klemme, min kind, fjernbetjeningen, gammelt indtørret brød han finder under Storebrors seng, ledninger, duploklodser, biler, grydeskeer, osv. osv. Men hey godt ord igen, det kunne også bare være tænder, han har kun 4 1/2, der må vel være nogen flere på vej. (Jeg ønsker på ingen måde at blive hængt op på det faglige indhold af ovenstående, da jeg ikke har været til eksamen endnu, og derfor stadig er total utilregnelig studerende med flyvske ideer. Bare så du ved det).









søndag den 16. oktober 2011

Single Ladies.

I går var jeg til fest. Det var min veninde der "hostede", og det var KUN for piger. Det gik i korte træk ud på at "give hendes eks fingeren" og puste nyt liv ind i hendes lejlighed. Det koncept var et hit, og vi grinede til den lyse morgen (eller mørke morgen, gab). Nu har jeg afsindigt ondt i knolden, og mit tømmermands ramte corpus skriger på cola. Men det er vel, hvad man kan forvente, når man har hældt en lind strøm af daiquiris, mojitos og øl indenbords, samtidigt med at man har danset sådan her hele natten:


lørdag den 15. oktober 2011

Noget om drenge #12 Højt at flyve....

Den anden dag fandt jeg en flyverdragt frem til Storebror, og vi havde denne lille samtale om den.
Mig: Her er din flyverdragt.
Storebror, meget optimistisk: JA.
Storebror to sekunder efter, med et trist ansigt og armene viftende i luften: Men jeg har jo ikke nogen vinger.

fredag den 14. oktober 2011

Min mor krone skinner.

I dag har jeg holdt fridag med Storebror. Jeps jeg pusser min morglorie. Vi afleverede Ormen i vugger, gik hjem og pakkede tasken med håndklæder og den nyeste bademode. Så gik turen til Bolbro Svømmer, der er det ene ud af kun to steder i O-town, der har et bassin der er varmt nok til småbørn, skidt så pyt med at bassinet er ca. 2x1,5 meter (hvad sker der egentlig for det, er Odense ikke omkring en stor by i DK? og burde vi så ikke have et eller andet svømmeLAND til rådighed???).
Storebror plaskede og hoppede og svømmede og tog en gang rutchebanen i det kolde vand, bagefter skulle han absolut ikke nyde noget af det kolde bassin. Jeg bebrejder ham ikke, jeg gad ikke engang hoppe i efter ham da han rutchede i, jeg stod bare på kanten og hev ham op efter dykket i det kolde gys. Det er vel ikke et problem? Jeg mener, han er to et halvt og havde korkbælte på, og det var ikke på det dybeste sted.
Efter svømmer spiste vi kanelsnegle (hjemmelavede selvfølgelig- pudse, pudse næ hvor den skinner).
Hjem, æggemad, Robin Hood og middagslur.
Op, kanelsnegl, læse bog og hente Orm.
Købe stof, besøge farmor, spise pasta med ketchup og røræg, putte Ormen og se Disney show.

Nu sidder jeg her alene, min søde kunster mand skulle i aften til en fernisering i hovedstaden. Nu har han "fået lov" til at tage spontant i byen med vores journalist ven, der skal dække 'vild med dans' afterparty, SE og HØR betaler regningen. Som han sagde: What's not to like??
Ud over at jeg sidder her alene, har jeg kun 'like' tilovers for en lille tur ud at lufte danseskoene. I morgen gør jeg det selv med mine girlfriends, and I like, like like.

Forresten, hvis du er i København, skulle du da lige slå et smut forbi Kunstnernes Efterårsudstilling, og se om du kan gætte hvilket bidrag min mand har lavet (yes det er lidt blær, men jeg er saftsuseme også stolt af ham).

mandag den 10. oktober 2011

Hverdag 3.

Jeg er glad selvom alting hænger i en tråd.
Jeg syer, kysser børn, får mad, spinner, går i skole, knokler i skolen, lære nye ting, drømmer om fremtidige faglige projekter, tager en spontan bytur med store drinks (sjældent men ahhh), ser på Ormen mens han lærer at gå, lytter på Storebror når han siger: "mor, du skal spise din kage, så du ikke får hul i maven ( hvem har fortalt ham det?), drikker rødvin og husker at kysse min mand.
Sidst men ikke mindst øver jeg mig i at være glad, for det jeg har, og ikke stresse over det jeg skal. Det er mærkeligt at noget så ligetil kan være svært.

lørdag den 8. oktober 2011

Noget om drenge #11 De kan gøre dig glad, når....

du kommer hjem kl. 19.30 efter verdens længste dag.
Jeg træder ind af døren, og Storebror siger: Hej mor.
Jeg svarer: Hej.
Storebror: Kom herhen, så jeg kan ae dig.
Mig: Okay.
Mens Storebror aer mig på kinden, ser han alvorligt på mig og siger: Du er fin.
Jeg spørger, meget skeptisk og overrasket: Er jeg fin???
Storebror svarer: Ja.
Og han fortsætter meget insisterende: Kig dig i spejlet, og se hvor fin du er.
Behøver jeg fortælle, at jeg ikke følte mig særlig fin?

onsdag den 5. oktober 2011

Kronisk snotknæ.

Jeg kan ikke huske, om jeg før har berettet om begrebet snotknæ. Det er noget der, her i huset, er groet fast på os, og ikke mindst vores bukser. Lad mig forklarer. Jeg står op. Jeg tager rene bukser på. Jeg møder et barn ( Storebror eller Ormen). Mine ben får en meget kærlig omfavnelse, med indbygget næseaftørring, og voila jeg har så en fin snot/savlplamage lige ved knæet, et snotknæ.
Hvis man er så heldig, at komme ud af døren uden snotknæ en morgen, skal man skynde sig at juble hele vejen ned til vuggeren. I vuggeren kan man nemlig være sikker på, at et andet barn ( Mateo højst sandsynligt) vil afhjælpe fejlen, så man ikke behøver gå gennem dagen uden snotknæ.

mandag den 3. oktober 2011

Hverdag 2.

Jeg sover, spiser, smører madpakker, er træt, vasker tøj, vader rundt i krummer og gammel pizza (hint: jeg støvsuger ikke), skifter bleer, rydder op, laver mad, læser: totte bygger, har kronisk snotknæ, afleverer børn med 7000 pakkenellikker på slæb ( så jeg er svedig når jeg kommer i skole, SELVOM jeg nåede et morgendusch), skælder ud, barberer stortset aldrig ben, er stoppet med at gå med neglelak og, sidst men ikke mindst, er jeg glad.

I lørdags så jeg nogle bekendtes lille nye familiemedlem, nuurh han var kær, og jeg blev lidt skruk igen, hvordan er det muligt?