Lorte jul.

Ej det passer ikke, jeg kan godt lide jul. Jeg kan bare ikke lide jul i november, eller oktober for den sags skyld.
Men jeg er sgu lidt sur over, at man åbenbart ikke er berettiget til at holde 1.december, medmindre man har overskud til at planlægge det 100 år i forvejen. Det har jeg ikke haft i år.
I dag har jeg været i skole fra kl.8.00 til 14.00, kl.15 hentede jeg børn, derefter hjem og hente mad og mand, og så afsted til fællesspisning i vuggeren kl.16.30 (som var hyggeligt) og så hjem igen, læse, putte, madpakker, træt, træt og træt.
Planen var at jeg mellem 14.00 og 15.00 skulle indkøbe kalenderlys, ulandskalender og mistelten, som jeg synes, at jeg i det mindste ville have i mit upyntede hus 1. december.
Efter at have været i brugsen, bog&ide, 3 banker og 2 blomsterbutikker var det eneste jeg havde opstøvet en vissen mistelten, god fucking jul. Nåede aldrig at købe kalenderlyset, fordi jeg rendte rundt efter ulandskalenderen(som åbenbart er udsolgt i O-town) og misteltenen, så jeg måtte lige i føtex på vej hjem fra fællesspisning, og der tilsmilede lykken en træt mor til to, som åbenbart ikke kan finde ud af at købe ind til jul i ordentlig tid.
I føtex, på falderebet til første december, købte jeg en færdiglavet kalenderlys dekoration til halv pris. Jeg har selv bundet et rødt bånd om, og nu ligner det næsten, at den er hjemmelavet. Haha in your face december, du skal ikke tro, at jeg er for fin til at sige ja tak til resterne fra de riges bord(eller planlægnings julebord er det vel).

Og sådan ser jul for 42,50kr. ud(med mos og kanelstang, ingen smalle steder her):

Glædelig første december folkens! lige om lidt altså.

Noget om drenge #16 De gør mig så træt...

når de er syge. Eller især når de er syge, for de gør mig faktisk altid træt.






Heldigvis smelter mit hjerte og skyller trangen til at skille mig af med dem væk, når den store ser sin mor om morgenen og siger: "mor du er sød og vi er gode venner", eller den lille giver mig et snotkys med åben mund og tungen hængende ud. Whats not to like?
( ud over min ligblege tient, mørke rande, sløve blik og hvad jeg formoder er stress bumser (jeg plejer altså ikke at have så mange bumser, men det er hele tiden)).

Noget om drenge #15 De kan gøre dig rædselsslagne...

når de er væk.
I dag var min mand ude i haven med drengene. Jeg kiggede ud af vinduet og kunne pludselig kun se Ormen og Manden. Hmmm tænkte jeg og hørte en ringklokke i det fjerne. Jeg bankede på ruden og så spørgende på min mand, han mimede : Storebror kommer ind til dig. Hmmm tænkte jeg, og gik ud til døren og åbnede. Der var ingen søn og heller ingen søn i sigte da jeg gik ud ved vejen og kiggede, og heller ingen søn da jeg gik om i haven og kiggede.
Han var væk, min mand løb ned af vejen for at hente ham. Han ( min mand) var godt nok væk rigtig længe, synes jeg, men så så jeg et hoved komme løbende og tænkte pyha, han (drengen) er fundet og min mand løber, mens sønnikke kører på løbecykel. Som min mand kom tættere på, kunne jeg se, at han var alene, og at han havde et bange udtryk i ansigtet. Så brød jeg ud i tårer, fordi jeg blev meget bange. Drengen var væk. Min mand snuppede cyklen og tog afsted. Jeg smed Ormen i et tæppe og i ladcyklen og kom afsted. Hold kæft jeg var bange nu, og meget hysterisk.
Ringede til min mand, han havde fundet ham, på en stor vej der hedder Rugårdsvej, hvor bilerne kører stærkt.
Vi er stadig i chok. Men han er i god behold. Storebror havde sagt til min mand, at han bare ville ind til mor, i stedet havde han taget sin løbecykel og taget på eventyr. Ganske fredsommeligt i Storebrors verden, ikke særlig fredsommeligt i forældrenes.
Nu skal vi nok holde godt øje med ham fremover. Men kan ikke anbefale at lære det på denne måde, så hold godt øje med jeres unger derude (lyt til mig, jeg taler af erfaring), især de frygtløse og eventyrlystne hurtigtcyklende drenge, som er så højtelskede at bare tanken om, at han var væk, stadig kan få læben til at bævre.

Kender I det,

når man melder sig frivilligt til at tage med vuggestuen på tur, fordi der er sygdom blandt personalet, og institutionen ikke har råd til vikarer? Og kender I det, når pædagogen siger, at lige til turdag, har de faktisk vikar på? Og kender I det, når man alligevel får insisteret på, at det da slet ikke er et problem at bruge sin tirsdag på turdag, og alligevel ender med at tage på tur med vuggeren?
Nej vel, det kender I ikke? Det gjorde jeg heller ikke, før i går, hvor ovennævnte episode faktisk udspillede sig for mig. Og det var slet ikke min mening, jeg ville jo bare være lidt venlig, men venlighed, kombineret med massive trætheds tømmermænd, resulterer åbenbart i kongemor på tur med vugger.
Håber pædagogerne synes det var bare en lille hjælp, at have mig med, og ikke bare irriterende at have hende den insisterende mor på slæb.
Og forresten endte jeg trods trætheds tømmermænd med at have det vildt hyggeligt sammen med de der unger.
Vi var på Odense havn:

Noget om drenge #15 Torsdag <3

Det skal handle om store drenge.
Vi har boet midt i centrum i lidt over tre år, det sidste år tror jeg, at vi har benyttet os af byens kulturtilbud ca. 1 gang. Det på trods af at alt har været en spyt klat væk. Forståeligt vil nogen mene, eftersom vi har to børn under tre år.
Nu har vi boet i hus tre kilometer fra centrum i under en uge, og NU kan vi så finde ud af at komme afsted. Det giver ikke mening. Destinationen var torsdagslounge på brandts klæders rik, og det kan varmt anbefales. Øl, kunst, dj, sushi, livemusik og skøn ægtemand. Det var skønt at pleje sin voksenkærlighed, det skal man sgu huske, FOR FANDEN ( som Storebror ville have sagt).

Skrald.

Bare fordi vi er flyttet til et hus med dobbelt så meget plads, betyder det ikke, at vi skal lade være med at smide sådan ca. 10 tons crap på lossepladsen. Jeg ved ærlig talt ikke, hvor vi har haft alle disse ting, men svaret må være, at en rigtig samler ( mig) finder altid, altid pladsen til en ny skat. Men jeg har besluttet at nu må de skatte, som er på deres fjerde flytning, uden at blive brugt nogen af de steder de har boet, lade livet og finde ro på lossepladsen ( selvom det inderst inde gør ondt).
Og sådan ser det ud når man kører på lossepladsen uden at eje en bil.



Og nej vi smed selvfølgelig ikke scooteren ud, Storebror ville bare ikke tage afsted uden den.

Nu i hus!!!

Jeps vi er flyttet. Forholdsvis dårlig planlægning, eftersom jeg havde stor eksamen fredag. Vi pakkede alt lørdag og flyttede alt søndag, selvfølgelig ikke uden hjælp fra vores skønne venner og familie. Jeg er vist nogle for ivrig, kort sagt skal jeg lære at tage den med ro. Var sammen med min veninde på barselsbesøg hos vores fælles veninde i går. Veninde nummer 1 konkluderede hudløst ærligt, helt uden at ligge fingrer imellem, at jeg så MEGet mere træt ud end den nybagte mor. Eksamen + flytning i samme weekend= dårlig kombi.
MEN nu sidder vi i et hus med plads og masser af ro og skov lige rundt om hjørnet.
Med lidt vemod har jeg sagt farvel til lejlighed, gågade, larm og tagterasse. Det er mærkeligt.
P.S. Har jeg egentlig nogensinde sagt, at vi boede ved siden af et værtshus og havde røvballebas dunkende gennem soveværelsetsvæggen hver torsdag, fredag og lørdag. Lige den del af vores lejlighed kommer jeg nok ikke til at savne.

Ulykken er...

emmervæk at skulle til eksamen i morgen eftermiddag, og have planlagt flytning søndag. Vi må jo have været fuldstændigt skruptossede, da vi besluttede det.  Lige nu prøver jeg at koncentrere mig om eksamen, min mand knokler med at få huset parat til vi flytter. I korte træk skovlede han grus i 7 stive timer i går, legede med dykpumpe og skrald hele mandagen. I dag er det planen at han skal male. Det hele er en meget lang historie, som måske kommer på et andet tidspunkt. Men lyder det ikke som et dejligt sted vi flytter hen...? dykpumpe, skrald, grus og maling. Anyways nu eksamensforberedelse, senere børn, tonsvis af vasketøj, aftensmad, madpakker og sov og så forfra i morgen. Ses på den anden side!