WARDROBE CHALLENGE- Dag 7.

Søndag i haven. I dag er der farver på klunset.

Orange noanoa kjole med dyb rygudskæring, har været min mors. Multifarvet hjemmestrikket cardigan, har også været min mors, og jeg skulle angiveligt have haft en magen til, da jeg var baby. Tror det var moderne i firserne med mor-datter strik. Sandaler fra Lindvig.

GOD søndag allesammen og tak for denne uge/ kongemor

WARDROBE CHALLENGE- Dag 6.

Som jeg skrev tidligere, havde jeg planlagt at weekenden skulle være fyldt med farver. Men jeg har følt mig nødsaget til at droppe nogle af weeekendens farver, da det gik op for mig, at vi skal til svigermors fødselsdag i dag. Den farvestrålende og sofapassende overdel er skiftet ud med noget mere neutralt, og der er blevet smidt lidt smykker på.

Sort silkeskjorte fra H&M. Rødmønstrede cykelshort fra American Apparel. Sorte strømpebukser, graviditets da der er lavvande i strømpeskuffen. Sølvfarvede sneakers fra springcourt. Army (drikkedunks) taske, fra milli-genner i London, som så mange andre ting jeg har kært. Tasken har været brugt rigtig meget tidligere. Den er perfekt til festival'er, koncerter og gadefester, noget jeg åbenbart ikke har deltaget vildt meget i de seneste år. Sort-sølvgrå perlekæde, som jeg synes var meget fin, da jeg var 11 år. Min vielses ring har fået selskab af to gamle creol ringe. Jeg har ikke haft overskud til at tage neglelak på i dag. Solbriller fra Dyrberg/Kern. Forresten løb jeg tør for overtøj på dag 3, så siden da har jeg bare genbrugt.

Endnu engang HURRA, HURRA/ kongemor.

WARDROBE CHALLENGE- Dag 5.

Fridag, fest, rødvin og tilbage på pinden. Lille mand meget syg og medtaget af skoldkopper. Jeg er målløs over hvor voldsomt udbruddet er. Har virkelig lyst til at blive hjemme med mine børn i dag, men jeg har virkelig ikke lyst til at misse en dag i klinik, jeg er der jo kun 2 uger i denne omgang for pokker altså.
Anyways ny dag--> nyt outfit. Har du forresten tjekket Ida's blog, der kan du læse mere om, hvorfor jeg har nyt-gammelt tøj på hver dag i denne uge, samt se hvilke andre bloggere der også har nyt-gammelt tøj på hver dag i denne uge.

Kortærmet herreskjorte med tern, fra genner i London (igen, jeg har jo faktisk boet i England et år). Sort tube nederdel fra American Apparel. Kobberfarvede tights fra H&M. Adidas sneakers som er købt, dengang jeg spillede håndbold i sjette klasse. Hvid sweater, som har været min mors, og som hun selv har strikket. Stor sølvfarvet netagtig taske i gris, tror jeg, fra NAFNAF, købt i Paris. Tasken er stor nok til både at indeholde skolegear og sportstøj, så det gør den.

Ses til weekend, hvor det bliver ekstremt farverigt/ kongemor

WARDROBE CHALLENGE- Dag 4.

I dag er det min mors 50 års fødselsdag, og vi skulle noget ret tys tys.
Jeg måtte finde festtøjet frem, og det gik ret nemt. Det er gået
op for mig, at de ting der overlevede udsmidningen for nogle måneder
siden enten har været dyre, købt i genbrug eller arvet, alt in between
 har åbenbart fået sparket.

Midnatsblå silkekjole fra Rützoe ( min brudekjole). Sort uldblazer fra Mads Nørgaard. Halskæde fra Georg Jensen, min 18 års fødselsdags gave fra mine forældre. Strømper uspecificeret. Grå pumps, ja ja med høj hæl. Grå metallic læder taske fra DKNY. Tyndt flet læderbælte. Neglelak fra Tromborg i mørk lilla. Mit udtryk på billedet, synes jeg, er for godt til, at det ikke skulle med i dette indlæg, selvom der var fine billeder, hvor jeg ikke er fanget i et hidsigheds udbrud. Det er, åbenbart dette blik, jeg kan sende min mand, når han prøver at få mig til at se flot ud på billeder ( han er også fotograf), og jeg bare er stresset og irriteret på ham.
Hvad fanden mener du???? Grrr!

Hurra, hurra/ kongemor

WARDROBE CHALLENGE- Dag 3.

Jeg må indrømme noget, jeg føler mig lidt fjollet ved at skulle iføre mig tøj, som jeg egentlig ikke føler mig tilpas eller specielt smart i. Jeg tror, at jeg er kommet til at leve i symbiose med mit hverdagsoutfit lidt for længe. Men jeg elsker mit hverdagsoutfit. Derfor er jeg ret tilfreds med, at jeg for noget tid siden ryddede ud i min garderobe. En anden ting jeg har opdaget er, at jeg åbenbart køber nærmest intet nyt tøj. Jeg er åbenbart blevet for fattig til at bruge penge på lækkert tøj til mig, det er klart børnenes skyld.
Jeg har ikke flere bukser tilbage, som jeg ikke går med til hverdag. Fra nu af, er det kjoler/nederdele, dem har jeg et par stykker af. Strømpebukser har jeg ikke særlig mange af, så jeg bliver lidt spraglet, for de smagfulde sorte er det tyndt med.

Idag har jeg en Lee cowboy kjole fra genbrugs butik i Sverige, købt i 1.g. Grønne ruskinds sko fra Marc Jacobs, selvfølgelig købt mega billigt på lagersalg, også da jeg gik i gymnasiet. Leopard strømper, som jeg egentlig synes er funky. Trenchcoat fra Burberry, købt second hand i London. Silketørklæde fra Givenchy, snuppet fra min mormors tørklæde skuffe engang i gymnasiet. I gymnasiet havde jeg en lang periode, hvor jeg sov hos min mormor fast en gang om ugen. Det var trygt og godt. I dag består skoletasken af en håndtaske i kernelæder, fra genner i Paris, og endnu et benetton net, til min madpakke, skiftesko og alt det andet, som jeg skal fylde i mine kittellommer.

Slut og tak (som vi siger på journal sprog)/ kongemor





Og jeg ser træt ud, fordi jeg er træt.

Åhh hvor er det skønt at være studerende.

Det der 8-16 er godt nok en hård negl, med sådan to små baryler derhjemme. Det er vildt spændende at være ude i den virkelige verden, men det gør også bare, at jeg, her lidt før kl.20, er ved at gå omkuld af træthed.
Jeg følges med en super sød ung læge, hun er virkelig flink til at lære fra sig, og har endda overskud til at smalltalke lidt hyggesnak om børn f.eks. Hun har så 3 børn på 2, 4 og 6 år!!! Ja, og jeg troede, at jeg havde meget at se til, men hun beroligede mig ved at følge op med denne kommentar: det var egentlig ikke særlig hårdt at få nummer tre, fordi på det tidspunkt lavede vi (forældrene) allerede noget 100% af tiden, og man kan jo ikke lave mere end det. WORD siger jeg bare.
Any ways helt kort kan mit liv lige nu opsummeres således:
1. Spændende arbejde.
2. Overvældende træthed.
3. Ormen har fået skoldkopper ( ja hvad kunne man forvente, for helvede univers).

WARDROBE CHALLENGE- Dag 2.

Som jeg skrev, er jeg efterhånden blevet en buksepige. EN sort jeans pige, that is. Jeg tog konsekvensen af det for noget tid siden, og skifter til dagligt mellem 4 forskellige sorte jeans, alt andet er stort set kasseret. Jeg har et par sorte jeans, jeg ikke har gået i det seneste år. Det er fordi jeg har en fyldig numse, nogen ville sige stor, og bukserne gaber helt vildt over lænden, og så er de også alt for lavtaljede. I dag er de på med et bælte og en skjorte ud over.

Skjorte fra army genner i London. Sorte jeans fra H&M. Bælte fra Kirsten Schjønning, jeg har gået ekstremt meget med bæltet, siden jeg fik det i 18 års fødselsdagsgave, det er en old favorite.  Gummisko fra puma, ja flade sko igen, og sådan forbliver det stort set hele ugen. Mig og hæle er ikke gode venner, især ikke mandag- fredag.

Comboy jakke fra dielsel (10 år gammel). Tørklædet er fra svigermor og lækker, lækker uld og slet ikke så bordeaux ses billedet fremstiller det, det var blevet glemt lidt. Rødlig lædertaske købt i lille forretning i London, denne er også en gammel favorit. Benetton net med æble (nå nej tomat), til mit træningstøj naturligvis. Nettet er også arvet fra min mor.
Jeg har besluttet at skrotte min elskede Fjällräven skoletaske, til fordel for denne challenge, så hver dag er der ny skole/arbejdstaske på min arm.

Nu tager jeg sgu til morgen spinning og direkte videre til "arbejde", power mig siger jeg bare.
God dag til jer gode mennekser.

Ciao ciao eller godmorgen/ kongemor

P.s. Jamen jeg har da snydt helt vildt med dette indlæg og skrevet det i går. 

WARDROBE CHALLENGE- Dag 1.

Så er jeg i gang, og det er altså ikke løgn, at jeg for nylig smed alt
det tøj jeg ikke brugte ud, men selvfølgelig var der lidt bagerst i
skabet.

Hvid noanoa skjorte med puf effekt på ærmer, har været min mors, og er
nok tyve år gammel i hvert fald. Det er første gang jeg har den på,
men den har boet i mit skab mindst 8 år. Sorte uld knickers fra Mads
Nørgaard, købt da jeg var skind og ben, så imponerende at de kunne
lynes op. Sorte strømpebukser fra nederst i strømpe skuffen. Røde lave
converse.

Grøn millijakke fra genner i London. Blå taske fra et flyselskab, købt
i den herligste genner i Hamborg.

Jeg kommer helt klart til at gå med jakken og skoene igen.

Peace out/ kongemor

Hehe.

Så blev det alligevel mors dag, efter en opfordring eller ti.

Ny dimension i mit lille rige.

Mandag, altså i morgen starter en lille udfordring, jeg har sagt ja til at deltage i.
Udfordringen består i, at jeg i en uge kun må gå i tøj, som ikke har været i brug inden for det sidste år, nyt outfit hver dag.
Denne lille wardrobe challenge er en del af kære Idas afgangs projekt fra Design skolen i Kolding, hvor hun sætter fokus på bæredygtighed inden for mode.
Ida har sendt mig et par tilføjelser til ovenstående regel, de ses nedenfor:

1) Det er forbudt at fryse, så jakker og sweatre tages selvfølgelig i brug hvis nødvendigt. (Men ikke på billederne).

2) Som udgangspunkt skal skoene og tøjet bæres uden for hjemmet i minimum et par timer, men det er helt ok at have skiftesko til eventuelle høje hæle.

3) Man må ikke tage det samme på, før alt af den type tøj har været brugt mindst een gang.

4) Smykker og neglelakker er også en del af wardrobe challenge'en.

Sportstøj, nattøj og det tøj man er vokset fra, er undtaget udfordringen. 

Så sig goddag til kongemors modeblog. Det bliver en interessant uge, da jeg skal i klinik, og der derfor er en smule begrænsninger, da stilletter og alt for spraglet eller udfordrende tøj ikke går an, efter min mening.

Og udfordringen bliver ikke mindre af, at jeg rent faktisk i forbindelse med vores flytning (efter råd fra Ida), smed nærmest alt det tøj ud, som jeg ikke havde haft på i et år.

Men den med smykker og neglelak bliver heldigvis nem, da begge dele er forbudt på det hvide hospital.

Nå men ses på street'en/ kongemor

Dette er min hverdagsuniform, ALTID sorte jeans, sorte støvle converse (eller ind imellem mine indianer ankelstøvler), en løs t-shirt, cowboyskjorte eller en løs cardigan. Det er nemt. Jeg ungår som regel tøjkriser, da jeg altid ved, hvad jeg skal have på og alt passer sammen.

Åhhh hvad gør man?

Når man sidder på sin pind, med bøgerne (ej faktisk Ipad'en, jaja man er vel hoppet med ind i den elektroniske verden) åbne, og prøver, prøver, prøver og få noget fornuftigt for hånden, og der er en million andre ting der fylder hovedet. Lige nu burde jeg læse om forskellige typer af kræftsygdomme og hvordan de navngives, men det der fylder i mit hoved er helt andre sager, så som:

1.
 Pyyhhhh hvor er det hårdt at have en lille dreng der stadig er hjemme med skoldkopper. På den ene side har jeg lyst til at kysse og nusse ham, på den anden siden, er jeg ved at få pip i låget af, at han hele tiden skal hænge i mine imaginære skørter (sådan nogle går husmødre vel med). Jeg skal nok blive ved med at nusse, selvom det er svært. Jeg er ked af, at jeg ikke kan overskue ham, når det eneste han har brug for er sin mor. Hver gang jeg er skrap (som i 'nu skal du slippe mig' eller ' jeg vil være i fred et øjeblik' eller 'jeg
vil ikke lege med dig nu'), fortryder jeg det, jeg vil jo for pokker ikke ødelægge drengens selvværd.

2.
Jeg skal i klinik i næste uge (klinik=praktik i min verden), jeg glæder mig helt vildt, og er hunderæd på samme tid. Jeg er bange for, at jeg ikke er dygtig nok, det er en ¨frygt¨der har fulgt mig lige siden studiestart. Den er latent i løbet af semestret men blusser op ved tanken om forestående eksamen eller klinik. Hvis der er nogen, der ved, hvordan den fordrives for altid, må de endelig melde sig på banen.
Jeg har det som om, at jeg lidt har snydt alle ved at nå så langt med studiet, uden nogen har opdaget, at jeg ikke kan finde ud af det.

3.
Jeg skal huske at nusse min kære mand lidt, sådan en sygdomsuge pynter ikke just på parforholdet, skulle jeg hilse og sige.

4. Blah blah blah

5. Jeg vil også gerne sy.

2 dage inden skoldkopperne brød ud i fuldt flor.

Jordforbindelse.

Jamen i går satte jeg så lys i vinduet, I ved for at fejre Danmarks befrielse. Jeg googlede endda 4. maj for at være helt sikker, jeg er jo ikke historie lærer vel, og den var god nok. Den fik fuld skrue, hele 5 lys i samme vindue ud mod vejen. Jeg undrede mig over, at ingen andre af mine naboer havde lys i vinduet, og jeg dømte dem lidt. Jeg gik endda så vidt, at jeg tænkte, at det var trist, at historien åbenbart var ved at gå tabt. Jeg besluttede mig for, at jeg altid ville sætte lys i vinduet for at mindes Danmarks befrielse.
Nu er der så venner på FB, der skriver, at de sætter lys i vinduet. Den første opdatering jeg så fik mig til at tænke- hmmm du er da vist for sent på den min ven. Men må nok sande, at det er mig, der er fuldstændig galt afmarcheret.
Det er helt sikkert skoldkoppernes skyld. Og i dag her jeg ikke flere lys, jeg brændte dem alle i går.

Universet holder nøje øje med os.

Som bekendt er vi en familie med 2 små børn, et fuldtidsstudie, et deltidsstudie (ja undskyld kære mand, jeg kan altså ikke karakterisere det, du laver, som andet pt.), en masse freelanceopgaver (ja det er så også min kære mand), et hus, en have, en sød omgangskreds (både venner og familie under denne kategori), en sindsyg sy/strikke hobby, tonsvis af vasketøj og jeg kunne selvfølgelig blive ved, men tror I er kvikke og ¨get the picture¨.
Vi har travlt, og tingene er bare aldrig lige så nemme som vi havde forestillet os. Faktisk bør jeg her nok kun tale for mig selv, da det er mig der tit har et fuldkommen urealistisk billede af hvordan vores hverdag, bare lige, kan fungere.
F.eks. er jeg altså ikke typen, der bare lige stå op og smider morgenmad på bordet,  afleverer børn, handler ind, tager hjem og studerer intensivt, henter børn, cruiser forbi første maj arrangement, snupper en kold mens børnene leger, spiser en hurtig picnic, tager hjem, kaster børn i bad og putter glade små trætte børn i seng. Selvfølgelig foregår det hele med et stort smil på læben. Ovenstående lyder nemt, og er også sådan tingene tit ser ud oppe i mit hoved.

Jeg er dog en anden type. Min dag kunne se sådan ud (1.maj 2012): Står op, sluger brød og KAFFE ved køkkenbordet, skændes med min kæreste om hvis tur det er til at aflevere børn, afleverer børn sammen, handler sammen, tager hjem. Kan selvfølgelig ikke tage mig sammen til at læse, bliver enig med mig selv om, at jeg da har fået lidt struktur på min læsning. Bruger lang tid på spise frokost (mmm stegt torskerogn og makrel), læser lidt mere ( denne gang læser jeg faktisk). Tager afsted for at hente børn. Beslutter at droppe første maj, fordi jeg ikke kan overskue det. Istedet handler jeg mini is i LIDL, inden jeg henter unger. På vej hjem vinder jeg 1000 børnepoints på at hive is op af tasken. Vi stopper ved farmor, for at fordrive lidt ulvetime. Farmor cykler med os hjem for at ¨besøge os¨(vigtigt for en 3 årig og vi bor 5 min. fra hinanden). Vi holder 1 maj i vores egen have, børnene plasker med vand og griner og bliver mega trætte. Maden bliver færdig for sent, og der er mange grunde til gråd på dette tidspunkt. Et barn bliver vasket, dog uden hårvask, selvom det er mindst en uge siden, og puttes derefter halvgrædende-træt. Et andet barn leger overraskende godt, men da nattøj bliver nævnt, græder dette barn også, og puttes hulkende. Hulkelydende stopper dog to sekunder efter hovedet rammer puden, og afløses af snorken.
Ovenstående er beskrivelse af en god dag i kongefamilien. Vi nåede at hygge en del, og jeg er faktisk et sted, rent studiemæssigt, hvor jeg er begyndt at føle overblik, og jeg er ved at lære at hygge mig midt i kaos. På den sociale side har vi en del arrangementer planlagt for maj, men de er efterhånden vel planlagt, hvilket avler overskud hos moren. Kort sagt, jeg følte mig ovenpå.

Men, men, men jeg har åbenbart glemt, at universet fører et nøje regnskab over børnefamiliers gøren og laden. Et regnskab hvor overskud på bundlinien er fuldstændigt uacceptabelt. Det er bestemt fra højere magter, at man med to små børn partout skal hænge i en meget tynd tråd, og det nytter ikke, at hjælpe til, ved at hænge i med neglene, for de er allerede slidt af. Overskud= umuligt.
Det havde jeg glemt, heldigvis var universet så sød at huske mig på det, da Storebror vågnede op i morges med ryg og mave fyldt med små fine skoldkopper.
Dette sætter os selvfølgelig tilbage til i overlevelses-mode, og jeg forventer selvfølgelig at når vores dreng om en uges tid kan komme i børnehave igen, vil Ormen uden tvivl lægge sig med de små sataner spredt ud over hele kroppen.

Glædelig 2. maj.

Er det normalt, lort og sutter.

Vi har taget Storebrors sut.
Det er ikke sket uden kamp, faktisk måtte jeg vride sutterne ud af en grædende drengs hånd, og hængte dem op på træet. Efterfølgende talte han med hulke stemme i flere dage og sagde ting som "mor giv mig min sut nu","du er meget dum", " men jeg bruger jo faktisk sut", " jeg vil gerne blive hjemme hos dig", " jeg vil bare have havregryn", " vil du lege nu?" kort sagt alt blev sagt hulkende.
Alt dette er, hvad man kunne forvente. Derudover gjorde han en masse ting for at gøre opmærksom på, at han stadig var en lille dreng, der faktisk slet ikke var stor. Han hang på mig, og vi var helt indstillet på at dette ville kræve mange ekstra kram ( muligvis et langt kram der skulle vare indtil krisen var ovre).
Af mærkelig 'hey jeg er stadig lille opførsel' kan nævnes, hælde juice op i leverpostejen, tisse ekstra meget i bukserne ( han har været uden ble i over et år), skulle have hagesmæk på under måltid, bede om hjælp til ALT og gøre mange ting, han godt ved er forbudt.
Og nu til det jeg fandt yderst bizart, fordi det er en opførsel, jeg forbinder med et barn, der har været udsat for noget forkert.
Han gik på toilettet selv. Efter et ( lidt for langt) stykke tid, ville min mand lige tjekke op på situationen. På toilettet mødte ham et højst usædvanligt syn. Vores lille dreng havde lavet stort i den kop vi normalt opbevarer tandbørster i, og nu var han igang med at skylle det ud i vasken. Ømmm og hvordan tackler man lige sådan en. Vi hævede ikke stemmen, havde ikke skæld ud stemmen på, men fortalte ham grav alvorligt at sådan noget foregår på toilettet, og INGEN andre steder. Drengen var selv meget alvorlig, og man kunne læse i hans små treårige øjne, at han ikke selv rigtig vidste, hvad der var sket de sidste fem minutter. Jeg hjalp ham i bad, og min mand gjorde toilettet rent. Vi har ikke talt om det siden, vi mente ikke det ville gøre hverken fra eller til.
Men helt ærligt, er ovenstående normal opførsel for en treårig? Kunne virkelig godt bruge noget respons.

Pest eller kolera.

Jeg tror ikke der går en dag, eller en time, eller måske endda en halv time uden at jeg tænker "hold nu op, I går mig på nerverne" eller " jeg bliver sindsyg, gå nu væk", om mine børn. Ikke særlig sympatisk moder træk, det ved jeg skam godt. Hver dag tænker jeg, mmm idag tager jeg det bare stille og roligt, ingen stress, jeg kan rumme dem. Og hver dag når jeg skræmmende hurtigt min tolerance grænse for, hvor mange gange jeg stille og roligt kan forklare, at man ikke må slå sin lillebror i nødden med sit sværd, at man skal lade være med at hælde mælk på gulvet, at man ikke skal tage ting fra skraldespanden og putte dem i munden eller at man ikke selv bestemmer, om man skal have sandaler på i børnehave ( den diskussion har jeg faktisk droppet, sandaler, gummistøvler, kondisko, sol, isvinter, regn, jeg er ligeglad nu). Min pointe er, at jeg på daglig basis har lyst til at smide dem ud af vinduet og skænke mig et stort glas rødvin, måske endda en hel flaske og få lidt ro fra al den skrig og skrål der præger lydbilledet i vores lille odenseanske forstadshytte.
Og hvorfor smider jeg dem så ikke bare ad h til og nyder livet? Jo men det er jo fordi, jeg åbenbart ikke kan leve uden de to små borehoveder, de har bidt sig fast, som små blodsugende igler, der gør mig bleg i bæret.
Jeg sidder i flyet på vej til min allerkæreste veninde. Jeg skal være der en weekend. Den står på minus ansvar, maks hygge og ingen børn der tørrer snot af i mine bukser, men helt sikkert et glas vin eller to, og DRINKS. Wuhu frihed til mig, og nu er problemet bare, at jeg ikke var kommet en time væk fra min larmende hjemmebane før savnet meldte sig. Ja, man tror det er løgn- can't live with them, can't live without them.
Men ahhhh min tid en hel weekend, jeg pakker savnet væk.





Men se nu hvor kær den mindste er når han sover.

Åndsvage ting sket i dag.

Jeg har knækket min nyindkøbte tvillingenål, jeg havde kun brugt den til en halv bluse. Fuck altså.
Jeg har prøvet at læse lektier, og taget mig selv i at sidde og studere et billede af et histologisk snit ( sådan noget mikroskopi noget) med en forklarende billedtekst, og ikke kunne se hvad de udpenslede i billedteksten. Det er altså ikke særlig fedt, når man ikke engang fatter det, der bliver skåret ud i pap.
Godnat

Noget om drenge #19 De gør det svært at holde masken...

Min ældste sidder og hælder spandevis af koldskål indenbords, og denne ordveksling udspiller sig:
Min mand: Er du ikke ved at være mæt.
Storebror: Nej, jeg kan godt spise rigtig meget, så jeg får en meget tyk mave, der hænger sådan her (han  demonstrerer)......ligesom Henrik (min svigermors kæreste).

Jeg sms'ede straks sviger, hun var flad af grin, Henrik fandt det ikke specielt morsomt.

Hvad er historien om 'den lille hvide løgn'???

Det hele startede med, at jeg i torsdags formåede at købe for 900 kr. sko til min halvandenårige dreng. Historien er måske ikke så vild og crazy som jeg lige har lagt op til, anyways. Efter samtale med min mand blev vi enige om, at det måske lige var overkill, da han højst sansynligt kommer til at bruge det ene par i maks 2 måneder, og helt ærligt 500 stakater for et par sandaler.... vi besluttede at kigge efter andre billigere alternativer, vi er trods alt på SU.
I fredags var jeg i genner, her fandt jeg et par udemærkede sko i god stand til 20 kr., og så fandt jeg....... præcis samme model sandal, i præcis samme størrelse, i sidste års farve og i god stand til 10 kr. Hvad giver I mig? Heldig var?? Og når ja der var halv pris, 2 par sko 30 kr.
I dag var jeg så nede for at skrive for 900 kroners sko retur. Ekspedienten var flink, og lige inden hun udbetalte pengene spurgte hun: og du kunne ikke bruge nogen af dem?
Jeg svarede: nej desværre....vi har fået nogen der er bedre af min svigermor.

Hvad skete der lige der...hvorfor skulle jeg finde på sådan en åndssvags løgnhistorie? Og hvorfor fanden skulle min svigermor blandes ind i det?

Ohh joy!

Påske er i sandhed en velsignet tid. Mad, chokolade og øller i rigelige mængder. Vi har nydt ferien meget. I starten var det svært at finde ud af, at vi bare havde fri, altså ingen skole, daginstitution eller andre faste aftaler. Jeg har nydt det, og efter opstarts skænderierne var overstået, med både mand og børn, har jeg haft det som en lykkelig kvinde. Ordnet have, bagt kage, set tegnefilm gange en million, syet jakke, kysset børn, spinnet-Hurray, fået en god snak med min mandsling (=nærhed) og øvet mig i at hvile i mig. Nu er jeg tilbage på skolebænken, jeg er drøn træt med yndige rande under øjnene, rosen-revne hænder, ondt i muskulaturen, glad og med masser af mod på at komme igang med bøgerne igen- så visdom kom til mig! Jeg er klar til alt lige nu.
Note: Der er lige en der har indtaget stolen bag ved mig, der kom nogle meget mærkelige lyde fra hendes mobil. Jeg nåede lige at tænke: ej sluk lige mobillos søsterlagkage, så opdagede jeg det var en baby alarm!!!!! Fuck hvad sker der for overskuddet??? Hold nu barsel og nyd det damer!!! (erindrer hun fødte for under to måneder siden).
P.s. Jeg blogger når jeg burde høre efter i skolen, same on me, men jeg er stadig helt parat til at suge viden til mig, NU Hej Hej !




Tip: bilhotter får børn til at være stille og glade under lange køreturer hjem fra sukkerhypet påskegilde, tjek.

Noget om drenge #18 De synes ikke...

At blomster er fede.


Men til gengæld er pinde mega seje.

Mamah!

Den ene unge er stadigvæk Batman. Den anden render rundt og spiser flamingo påskeæg ( I ved dem børn pynter i børnehaven), imens han råber mamah, hvilket til dato er det tætteste, han er kommet på at sige noget på dansk. Jeg har lige ryddet op i køkkenet efter aftensmad, imens jeg gjorde det fløj denne tankestrøm gennem min knold: 1-når så er det 10 dages ferie, 2- men det er da altid noget vi ikke skal smørre madpakker, 3- ej HOV det er da først og fremmest noget, at vi får lov at få hele 10 dages ferie med vores skønne drenge børn.

Skrig, jammer, jammer!

Nå men så fødte min veninde da lige en lille dreng. Det var en god fødsel, har jeg hørt. Han er mega dejlig, lækker og nuttet, har jeg hørt. Hun (moren) har ro, træthed og lykke i stemmen(i ved det man har når man lige er blevet mor), har jeg hørt. Om jeg har set dem endnu? nej da, men fuck hvor jeg glæder mig. Om jeg lige er blevet ramt af en skrukhedbombe? Hell ya, mine æggestokke piver og jamrer, hvilket de faktisk slet ikke har ret til, for jeg har jo faktisk trykket to små, ej faktisk kæmpestore (ca. 4500g begge to), drenge ud. Se selv:

Og ja de er tykke og trykkede, men de er mine ynglings.

Tyvetøsen i Berlin.

Det er mig. Vi er på vej hjem fra byernes by, staden hvor der er plads til alle, mangfoldighedens samlingspunkt, kærlighedens højborg, kulturlivets bankende hjerte, skønhedens flammende bål og hverdagens betonblå fængsel. Jeg er ret vild med den sild, der kaldes Berlin, kan dunok forstå. Vi har nydt livet i tre dage, og jeg har brugt alle de penge mine børn fik i julegave på sushi og weissbier. Nope, jeg har ikke dårlig samvittighed over at have drukket alle børnenes skopenge op, det er jo faktisk en ustyrlig glad mor de får hjem, og jeg lover de ikke skal gå barfodede. Og, og, og ret skal være ret, jeg har faktisk også købt noget lækkert stof, som det er planen, der skal sys børnetøj(-sko??) af.

Tjys tjys eller hva er det man siger.

Noget om drenge #17 Trodsalder...

Den havde jeg hørt om, men der er ikke nogen, der har fortalt mig, at drenge skal igennem en Batman-alder?!?
Storebror vil pt. kun kaldes for Batman. Han retter mig konsekvent. Når jeg f.eks. kalder på ham, falder svaret hurtigt: nej, det er ikke mig, jeg er Batman.

T+J= 4 år

Så længe har jeg kendt min mand. Ja det er lidt vildt. Tænk engang FIRE ÅR, det er altså lang tid. Jeg synes det føles som et par måneder.
Nå ja det er da også lidt vildt, at jeg på fire år har skudt to unger ud og fået en indgraveret ring på fingeren. Men lad os ikke dvæle ved detaljerne.
Jeg synes det skulle fejres, så jeg har bestilt en meget spontan kærlighedstur til Berlin (inkl. børnepasning), lige om nogle dage kører toget, og så står den på håndholdning, kysning og andet i den dur.
Jamen...så spørger du måske om vi har tid? om vi har råd? om vi tager afsted alligevel ?
Svaret er: nej egentlig ikke da jeg er midt i at skrive bachelor. Nej vi er rimelig meget på skideren rent økonomisk, denne uge har budt på skattesmæk, en smadret Ipad og TV der er gået i stykker. JA.

JUBI

Til sommer skal jeg i præklinisk ophold på gynækologisk obstetrisk afdeling. FUck hvor jeg glæder mig. JAJAJA
Og det er alt herfra...for nu.
Godnat.

Siden sidst.

Har jeg fået en dreng der går i børnehave, og siger ting som: "nej jeg er Batman", " hmm nej det kunne jeg ikke forestille mig (det svarede han da jeg spurgte om han ville med mig på tur)", "kan du ikke forstå det?", "POPCORN ned til sofaen", "SOFAPANDEKAGER" og så siger han stadig: "Mor, jeg vil gerne ae dig".
Jeg er også dumpet en eksamen, det er bittert og træls, men sikkert fortjent, da mit hoved ikke kunne finde studiero på pågældende modul, men øv altså. Set fra den lyse side, bliver jeg sikkert rigtig god til alt det der om immunforsvaret, nu nå jeg er så heldig at skulle igennem pensum igen.
Nu skal jeg ned og vække min mand, han gik først i seng kl.02.30 i nat, fordi han var til inde på en bar og se en live computerspil finale der trak ud....don't ask.... for jeg fatter det ikke.

Børneblues

Se hvad jeg kan:


Jeg har så travlt. Kan en blog så leve? Lige nu sidder jeg i toget på vej til fødselsdag, og så har jeg masser af tid til at skrive på min blog, og til at strikke og til at drikke kaffe ( ej det har jeg altid tid til) og til høre podcast. Det er et mærkeligt frikvarter fra mit liv. Jeg kan godt lide det.