kongemor

søndag den 13. maj 2012

Ny dimension i mit lille rige.

Mandag, altså i morgen starter en lille udfordring, jeg har sagt ja til at deltage i.
Udfordringen består i, at jeg i en uge kun må gå i tøj, som ikke har været i brug inden for det sidste år, nyt outfit hver dag.
Denne lille wardrobe challenge er en del af kære Idas afgangs projekt fra Design skolen i Kolding, hvor hun sætter fokus på bæredygtighed inden for mode.
Ida har sendt mig et par tilføjelser til ovenstående regel, de ses nedenfor:



1) Det er forbudt at fryse, så jakker og sweatre tages selvfølgelig i brug hvis nødvendigt. (Men ikke på billederne).

2) Som udgangspunkt skal skoene og tøjet bæres uden for hjemmet i minimum et par timer, men det er helt ok at have skiftesko til eventuelle høje hæle.

3) Man må ikke tage det samme på, før alt af den type tøj har været brugt mindst een gang.

4) Smykker og neglelakker er også en del af wardrobe challenge'en.

Sportstøj, nattøj og det tøj man er vokset fra, er undtaget udfordringen. 

Så sig goddag til kongemors modeblog. Det bliver en interessant uge, da jeg skal i klinik, og der derfor er en smule begrænsninger, da stilletter og alt for spraglet eller udfordrende tøj ikke går an, efter min mening.
Og udfordringen bliver ikke mindre af, at jeg rent faktisk i forbindelse med vores flytning (efter råd fra Ida), smed nærmest alt det tøj ud, som jeg ikke havde haft på i et år.
Men den med smykker og neglelak bliver heldigvis nem, da begge dele er forbudt på det hvide hospital.
Nå men ses på street'en/ kongemor
























Dette er min hverdagsuniform, ALTID sorte jeans, sorte støvle converse (eller ind imellem mine indianer ankelstøvler), en løs t-shirt, cowboyskjorte eller en løs cardigan. Det er nemt. Jeg ungår som regel tøjkriser, da jeg altid ved, hvad jeg skal have på og alt passer sammen.

4 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig så meget til at følge med i dine tøjkriser - Synes det er kampsejt du tager udfordringen op trods voksenjob og mangel på ubrugt tøj!

    SvarSlet
  2. Hehe ja, jeg har brugt noget af aftenen på at lave outfits, det er ret sjovt, så der bliver ingen tøjkriser, kun mærkelige sammensætninger oG gode gensyn. Jeg er parat!!!

    SvarSlet
  3. Sejt! Det glæder jeg mig til at se hvordan du klarer. Efter fødsel+vægttab har jeg intet tøj der ikke er brugt i et år (...har faktisk slet ikke tøj til en hel uge. Suk!) Held og lykke i klinik!

    SvarSlet
  4. Nej kender det, min vægt har været i øst og vest efter jeg blev ¨voksen¨, til gengæld er højde og skostørrelse de samme som da jeg var tretten, kan afsløre at jeg f.eks. kun har et par bukser, der ikke er brugt det seneste års tid. Og tak, jeg er helt træt efter første dag.

    SvarSlet